onsdag den 25. februar 2015

Kursus med masser af lækker mad

Jeg har sagt ja...

...til at blive TR-suppleant på min arbejdsplads gældende fra 1. januar 2015. For at være en god TR-suppleant, har man brug for en masse viden om overenskomster, regler, love, lønforhandlinger og meget andet. Så de sidste tre dage har jeg været på kursus hos mit fagforbund.


Kurset blev afholdt på HUSET, som er et kursuscenter i Middelfart. Hvilket skulle vise sig, at være meget heldigt. For hold da op, hvor fik vi meget lækker mad. Og det vil I nok hellere se billeder af, end billeder af de slides, vi var igennem på kurset (som ellers var meget spændende, selvom det er svært stof).




Til frokost var der f.eks. en meget lækker buffet med sild, fiskeanretninger, pålæg, spændende salater og lækre lune retter hver dag. Jeg gik især efter noget med fisk, salater og lune retter.



Og så var der lækre oste med spændende tilbehør og små lækre dessert-godbidder.



Til middag første dag var der forret med jordskoksuppe og ising og kalvekød med forskellige lækre grønsagsting.



Anden dag var der svinemørbrad og svineskank med grønsager og til dessert noget chokolademousseagtig - uha, det smagte godt.

Om morgenen var der morgenmadsbuffet og om eftermiddagen forskellige kager. Det fik jeg så ikke lige taget billeder af, men lækkert var det. Efter den oplevelse kan jeg kun sige, at hvis du er så heldig, at du skal på kursus på HUSET i Middelfart, så kan du godt glæde dig. I øvrigt at det muligt at besøge restauranten som almindelig gæst hver torsdag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar