Når man er to, er tærte god mad til 2 dage
Indrømmet, tærte hører til blandt mine favoritretter. Dels
kan man variere fyldet på så mange
måder, dels er den god til at strække over to dage, hvis man kun er to. Og
tærterester egner sig også fortrinligt til madpakken. Hel sund er den nok ikke,
men dejen kan gøres grovere og fyldet mindre fedt og det hjælper. Dagens
variation blev med broccoli og hamburgerryg.
Broccolitærte med hamburgerryg
(4 personer eller 2 personer 2 dage)
1 tsk salt
2 spsk cremefraiche
evt. lidt koldt vand
3 æg
1 stor tsk. sennep
muskatnød
salt, peber
Først laves dejen. De to slags mel blandes med salt og
smørret smuldres heri. Jeg bruger, som altid, min foodprocessor – det er nemt
og hurtigt. Tilsæt cremefraiche og evt. lidt koldt vand, hvis dejen ikke rigtig
vil hænge sammen. Lad dejen hvile en halv time i køleskabet. Broccolien skylles
og dryppes godt af. Deles i små buketter. Den fineste del af stokken kan også
bruges, skær den i små tern. Hamburgerryggen
skæres i små tern. Æggene piskes med cremefraiche, sennep og
krydderier. Bag tærtebunden 10 minutter ved 200 grader. Så kommes fyldet i. Start med
50 g
revet ost på bunden. Derefter fordeles kødtern og broccoli ud over bunden og
æggemassen hældes over. Slut af med de sidste 50 g revet ost. Bages 25
minutter ved 200 grader. Serveres med dagens salat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar