tirsdag den 30. oktober 2012

Nem kartoffelsalat med hytteost


Her er opskriften på en kartoffelsalat…

…som er både hurtig og nem. I hvert fald hvis kartoflerne er kogt i forvejen. Som dressing har jeg brugt hytteosten fra Arla med grillet peber. Jeg må indrømme, at jeg er ret begejstret for Arlas hytteoste med smag. Selvfølgelig kunne man også selv blande noget hytteost med noget andet, men nogle gange er det altså rart, at man bare lige kan snuppe et bæger og så er hytteostsalaten klar.


Kartoffelsalat med hytteost og peber
(1 portion)
200 g kogte kartofler skåret i tern
½ rød peberfrugt skåret i tern
100 g hytteost med grillet peber fra Arla
2 spsk cremefraiche
frisk basilikum, fintklippet
salt, peber
Kartofler og peberfrugt blandes. Ingredienserne til dressingen blandes og krydres med salt og peber. Og til sidst blandes det hele sammen.


Kan f.eks. serveres sammen med din yndlingspølse og kogt broccoli.



2 kommentarer:

  1. Det var da en fremragende idé! Jeg ELSKER den hytteost med grillet peberfrugt.
    Jeg er ny her, og synes du har en fin og inspirerende blog :)
    Vh Sheila

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sheila,
      Dejligt at du synes om min blog. Vi er nok en del, der kan lide Arlas hytteoste. Lad os håber, at de er kommet for at blive!

      Slet