onsdag den 26. december 2012

Æggesalat


Som en modvægt til de store overdådige måltider i julen…

…kan man godt trænge til noget mere enkelt og let. Som f.eks. denne æggesalat som jeg har lavet med udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen ”Hverdagsmad fra River Cottage” af Hugh Fearnly-Whittingstall.


Æggesalat – min version
(2 personer)
2 æg
1 forårsløg, finthakkede
2 små cornichoner, finthakkede
½ spsk kapers
½ spsk persille, finthakket
½ dl hytteost
2-3 spsk skyr
1 tsk sennep
en anelse tabasco
salt, peber
Æggene koges og hakkes derefter groft. Blandes med forårsløg, cornichoner, kapers og persille. Hytteost og skyr røres sammen med sennep og tabasco og krydres med salt og peber. Æggeblandingen vendes i og så er salaten klar til servering på et stykke rugbrød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar