Viser opslag med etiketten Filmanmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Filmanmeldelse. Vis alle opslag

fredag den 27. januar 2017

Masser af gode film og rigtig lækker mad i Aarhus

Jeg arbejder som frivillig i den lokale biograf.  Blandt andet er jeg med til at booke film og det betyder, at jeg tre-fire gange om året er til Filmtræf. Her vises en masse af de kommende måneders film.

Her i denne uge har jeg netop været til tre dages Filmtræf i Aarhus. Om dagen ser jeg film, om aftenen er mine film-kollegaer og jeg ude og spise. Denne gang spiste vi bl.a. på restauranten Den Rustikke og det var en super god oplevelse, så den vil jeg fortælle mere om her.

Restauranten har rødder i det italienske og franske køkken. Deres koncept er, at de hver dag tilbyder en tre-retters menu, hvor man kan vælge mellem to forretter, to hovedretter og to desserter. Derudover har de altid Rib-Eye og 3 gode oste på menuen. De skifter menuen ud ca. en gang om ugen.


Til forret valgte jeg Jomfruhummerbisque serveret med urter i filodej. Nøj, det smagte godt. Det havde bare den perfekte blanding af fedme og sødme sammen med en dejlig kraftig smag. Filodejen med urter var også lækker omend ikke helt nemt at styre.


Til hovedret valgte jeg Mørksej med kål og urteskum. Lige noget for en kålelsker som mig. Der var 3 slags kål - grønkål, blomkål og romanescokål. Derudover var der jordskokker og så nogle dejlig sprøde rodfrugtchips. Fisken havde en god konsistens og en rigtig fin smag. Alt i alt var også denne ret superlækker.


Og så til desserten. Jeg valgte Havrekage med passionssorbet. Og endnu en gang var det bare lækkert. En havrekage der smagte som havregrynskager i deres allerbedste udgave med lige præcis den rette mængde farin. Og dertil den skønneste friske passionsfrugtsorbet. Mums.

Det er det bedste måltid, jeg længe har fået. Og så var det ikke en gang dyrt. 189 kroner for tre retter, som virkelig var en oplevelse.

Så hermed får Den Rustikke i Aarhus mine varmeste anbefalinger.

Og så var der jo også filmene. Som sagt så jeg mange og ikke alle var da lige gode.

De tre danske film jeg så, kan jeg godt anbefale.
"3 Ting"er en spændingsfilm med Nikolaj Coster-Waldau som den højtbegavede Mikael, en bankrøver der er blevet overtalt til at vidne mod de øvrige bankrøvere fra et stort røveri.

Filmene "Du forsvinder" (efter en bog af  Christian Jungersen) og "Aminas breve" (efter en bog af Jonas T. Bengtsson) er to meget forskellige film, men de handler begge om at være normal eller ikke være normal. I "Du forsvinder" får skolelederen Frederik en hjernesvulst, der ændrer hans personlighed. Svulsten bliver fjernet, men spørgsmålet er, om Frederik kan gøres ansvarlig for sine handlinger, mens han var syg.

I "Aminas breve" bliver filmens hovedperson - Janus (fremragende spillet af Esben Smed) lukket ud efter at have opholdt sig på et psykiatrisk hospital. Men kan han egentlig klare sig selv ude i den virkelig verden?

Blandt de udenlandske film må jeg indrømme, at de to film jeg bedst kunne lide var to "feel-good"-film. Den ene hedder "Kærlighed kender ingen grænser ", ja det hedder den altså.Det lyder banalt, men det er faktisk en rigtig fin kærlighedshistorie om Seretse, en sort prins fra Botswana, som forelsker sig i en hvid engelsk kvinde i tiden lige efter 2. verdenskrig. Kærligheden er gengældt, men deres forhold var absolut ikke populært - hverken blandt de hvide eller de sorte.

Den anden film hedder "Their finest". Den handler om et filmhold, der under 2. verdenskrig har fået til opgave at lave en film, der skal løfte moralen blandt englænderne under krigen. Også i den film er der en kærlighedshistorie, men det er samtidig et rigtig fint tidsbillede af London under krigen.

Alle ovenstående film kommer i løbet af foråret, så hold øje med dem.




lørdag den 22. november 2014

Mad & Film på indisk og grønsagsdeller med kikærter

I går aftes...

...var jeg for sidste gang i år til Mad & Film i vores lokale biograf. Aftenens film var "The Lunchbox" som foregår i Indien. 
Tracks - Klik for at se faktaoplysninger
Saajan Fernandes, en indisk mand oppe i årene, passer hver dag sit kedelig kontorarbejde. Hans kone er død og han forventer sig ikke ret meget af livet. Ligesom så mange andre indere, får han hver dag sin madpakke bragt af en leveringsservice, der er kendt for ikke at lave fejl. Maden har han købt sig til og den er ikke noget særligt. Men pludselig en dag overrasker madpakkens indhold ham, da den viser sig at indeholde lækker hjemmelavet mad. Maden er lavet af Ila, en yngre ulykkelig kvinde og egentlig var maden lavet til hendes mand, men ender ved en fejltagelse hos Fernandes. De to begynder at sende små beskeder til hinanden via madpakken, noget der ender med at ændre begges liv.


En sød og hyggelig fortælling fra Indien om kærlighed, om at turde kaste sig ud i noget nyt og tro på at der kan ske noget godt og om mad. Og efter denne film blev der selvfølgelig serveret indisk mad, på menuen var Tikki Masala med kylling, lam i karrysovs, mynteris og Naanbrød. Dejlig krydret mad.

Jeg havde ikke en indisk opskrift på lager, nedenstående opskrift på grønsagsdeller med kikærter var den, den kom nærmest. Opskriften indeholder både garam masala og karry, så mon ikke den alligevel passer meget godt.

Grønsagsdeller med kikærter og mos
(1 person)
½ dåse kikærter
100 g kartoffelmos eller mos af andre grønsager
50 g løg, finthakket
1 tsk soja
garam masala
karry
salt, peber
olivenolie

Kikærterne blendes og røres sammen med kartoffel/grønsagsmosen. Hakket løg røres i farsen, der derefter smages til med soja og krydderier. Farsen formes til frikadeller og steges i olivenolie. Jeg serverede en gang pandestegte grønsager til.

søndag den 5. oktober 2014

Mere film og biks med Savoykål

I sidste uge passede jeg Bio…

…og filmen vi viste var ”Hundredefodsrejsen”. Et af filmens temaer var mad, så derfor er det meget passende at skrive om den på en madblog. Det var ikke stor filmkunst, faktisk var historien meget forudsigelig – også selvom man ikke havde læst bogen af samme navn, som filmen bygger på. Men det var en rigtig hyggelig feel good film, synes jeg. Der var kærlighed, der var familiesammenhold, der var humor og selvfølgelig en hel del mad. Filmen handler om en indisk familie, der flytter til en lille by i Frankrig, hvor de vil starte en indisk restaurant. Hassan, familiens ene søn, er nemlig en gudsbenådet kok, der laver fantastisk mad. Men den indiske restaurant er fra starten af i modvind, for lige over for på den anden side af gaden ligger den meget stilfulde franske restaurant  Le Saule Pleureur. Restaurantens ejer Madam Mallory bliver mildest talt ikke begejstret for det indiske islæt på gadens modsatte side og de to restauranter slås om at tiltrække kunderne. Kan du lide mad, kan du lide en sød kærlighedshistorie rørt op med mødet mellem kulturer, så er det lige en film for dig.

Du kan læse mere om filmen her og om bogen her

Så vil det selvfølgelig have været passende med en god opskrift på noget lækkert indisk mad – eller fransk Michelin-mad for den sags skyld. Men jeg havde ingen af delen på lager i mine indlæg, der venter på at blive udgivet. Det nærmeste jeg kan komme er nedenstående opskrift på Savoykåbiks med kikærter. Stor kogekunst er det ikke, til gengæld er det en hurtig og nem hverdagsret. Og det er jo trods alt sådan noget, vi har mest brug for.


Savoykålbiks med kikærter
(1 person)
1 lille løg finthakket
olivenolie
50 g gulerod i tern
1 dl grønsagsbouillon
100 g savoykål i grove strimler
100 g kikærter – kogte eller fra dåse
1-2 æg
salt, peber
Asani – en krydderblanding jeg har fra Mill & Mortar med koriander, chili, kanel, spidskommen, ingefær, rosmarin og oregano.
Æggene sættes over og koges. Olien varmes på panden og løgene svitses i den varme olie. Gulerødderne kommes på panden sammen med bouillon og det hele varmes op til det simrer. Kålen tilsættes sammen med kikærterne og det hele vendes rundt og varmes til kålen er faldet sammen. Hvis det koger tørt, tilsættes ekstra vand. Ved serveringen pyntes med æg, skåret i både. Serveres med salat og evt. brød, hvis man har lyst til det.

mandag den 29. september 2014

Mad & Film: Et hus i Marokko

I den by hvor jeg bor…

….har vi en rigtig fin biograf, som bliver drevet af frivillige. Jeg er faktisk selv en af dem og det betyder, at jeg ind imellem er ”bikspasser”, dvs. at jeg sælger billetter, slik og sodavand.

I biografen har vi også et rigtig godt koncept, som hedder ”Mad & Film.” Det består i, at biografen hen over vinteren viser en række film, hvor der er spisning bagefter. Det er film, som ikke har været vist i det almindelige program og det er som regel film fra forskellige lande. Når vi har set filmen, sætter vi os ved nogle borde og spiser sammen. Maden er inspireret af det land dagens film stammer fra/handler om. Maden får vi leveret fra den lokale Eurospar. Det er rigtig hyggeligt, man får en god snak om filmen samtidig med at man prøver forskelligt mad.


September måneds film: Et hus i Marokko

Filmen:
Den velhavende Moulay Hassan er netop død og hans familie samles til begravelsen i Tanger. Hassan efterlader sig ingen sønner, men derimod en kone og tre meget forskellige døtre: Miriam går hjemme, men keder sig gevaldigt. Kenza arbejder som lærer og er den mest religiøse i familien og så er der Sofia, som er rejst til USA, hvor hun arbejder som skuespiller. De tre dage begravelsen varer er fyldt med sorg, men også glæde og undervejs dukker flere familiehemmeligheder op. Du kan læse mere om filmen her.

Jeg kunne godt lide filmen, der er både humoristisk og alvorlig. Ind imellem kan det dog næsten blive for meget af det gode. Men jeg synes altid det er interessant at se noget om hvordan man lever i andre kulturer. Her er det en velhavende muslimsk familie, hvor religion og kønsroller er udfordrede.


Maden:
Aftenens menu bestod af lammegryde, marokkansk gulerodssalat og ovnbagte figner med cremefraiche. Opskriften på lammegryde er fra Alletiders Kogebog, så den kan I se her. Den smagte rigtig godt og var tilpas stærk. Den kunne jeg godt finde på at lave selv en dag. Så ville jeg nok servere couscous til, som der står i opskriften. Vi fik flute til, måske for at vi ikke skulle sidde og spise maden med fingerene, som de gjorde i filmen. Der var også en krydret gulerodssalat som også var ok. De bagte figner var også gode, men ikke noget man skal have for meget af. Alt i alt var det lækker mad.

tirsdag den 15. juli 2014

Fransk filmkomedie om kogekunst på præsident-niveau

I weekenden så jeg den hyggelige franske komedie ”Bon appétit hr. præsident”, hvor madlavning spiller en stor rolle.

Filmens hovedperson er den dygtige kvindelige kok, Hortense Laborie, der bliver tilbudt jobbet som den franske præsidents personlige kok. Hortense tager noget tøvende imod udfordringen uden at ane, hvad præsidenten godt kan lide at spise. Snart finder hun dog ud af, at han er en stor beundrer af mad ”som hans bedstemor lavede den”. Den slags mad er Hortense rigtig god til, så hun kaster sig ud i den ene lækre ret efter den anden.

Det er dog ikke alle i præsidentpalæet der er lige begejstrede for ordningen. De mandlige kokke i palæets centralkøkken ser skævt til den kvindelige kok fra provinsen og administrationen med de stive regler er heller ikke altid nem at have med at gøre, når man ikke kender etiketten.

God film for alle foodies, der elsker mad og historier om mad, også på film. ”Mundvandsfremkaldende” kaldte en af anmelderne filmen og det er jeg helt enig i. Jeg fik i hvert fald lyst til at kaste mig over gryderne bagefter.

Filmen bygger i øvrigt på den virkelige historie om præsident Mitterands kok Daniele Mazet-Delpeuch, der i årene 1988-90 var den første kvindelige ”præsident-kok” i Frankrig.

Filmen, der er fra 2012, kan lånes på biblioteket og du kan læse mere om den her .

mandag den 17. januar 2011

Film-anmeldelse: Julie & Julia

Jeg havde lånt filmen ”Julie & Julia” på biblioteket og den så Datteren og jeg den anden aften. En humoristisk film om to kvinder, der deler en fælles lidenskab for mad. Denne ene er den amerikanske kvinde Julia Child (herligt spillet af Meryl Streep), som er medforfatter til en af de mest kendte amerikanske kogebøger: Mastering the Art of French Cooking. Julias mand arbejder på ambassaden i Paris i starten af 1950’erne og Julia ved ikke rigtig, hvad hun skal gøre af sig selv. Da hun er ret vild med franske madlavning, ender hun med at kaste sig over et madlavningskursus – for kokke. Og her må hun virkelig skærpe køkkenkniven for at kunne følge med kokkene, når der f.eks. skal snittes løg. Sammen med to franske kvinder beslutter hun sig for at oversætte en fransk kogebogsklassiker til amerikansk og det handler en stor del af filmen om.


Mange år senere, i starten af årtusindeskiftet, er den unge Julie Powell netop flyttet til Queens med sin mand. Hun har en drøm om at blive forfatter, men må indtil videre leve med et forfærdeligt job og mangler noget at kaste sig over. Inspireret af Julia Childs kogebog og madprogrammer fra 1960erne finder hun på at koge, stege, bage og udbene sig gennem alle 524 opskrifter i kogebogen gennem et år og samtidig blogge om det. Det er herligt at følge hendes oplevelser med de mere eller mindre krævende opskrifter, f.eks. er der en ret morsom scene, hvor man følger hendes kamp mod en flok levende hummere.

Filmens to fortællinger er baseret på historier fra det virkelig liv. Kan man lide en hyggelig film, der både er romantisk, sjov og med masser af mad, så kan den helt klart anbefales.