mandag den 12. november 2012

Broccolikartoffelsuppe med ingefær og appelsin


Krydret varm suppe…

…er rigtig dejligt, når det er koldt udenfor. Her har en almindelig blendet grønsagssuppe med kartofler og broccoli fået en skarp kant af ingefær og et strejf af appelsin. Opskriften fandt jeg hos slankedoktor.dk. Og udover at jeg tilføjede et par gulerødder og nedsatte mængden af ingefær, så fulgte jeg opskriften nogenlunde.


Broccolikartoffelsuppe med ingefær og appelsin – min version
(3 personer)
2 spsk olie
100 g gulerødder i store tern
500 g kartofler i store tern
2 stk appelsin, revet og presset
2 spsk finthakket ingefær
lidt chili
salt, peber
1 l vand
300 g broccoli i mindre stykker
2 dl minimælk
Olien varmes i en stor gryde og ingefær, chili, kartofler, gulerødder og appelsinskal tilsættes. Lad det brune 5-10 minutter. Tilsæt salt og peber samt vand og lad det koge i ca. 20 minutter. Tilsæt broccolien og lad suppen koge yderligere 10 minutter, til broccolien er mør. Blend suppen og tilsæt mælk og appelsinsaft og blend igen. Smag til med salt og peber.

Tilbehør
½ pakke kyllingepålæg
1 æble skåret i tern
pitabrød
smør
krydderier
Som tilbehør lavede jeg toppings af kyllingepålæg og æbler, som jeg skar ud i tern. Derudover havde jeg rørt lidt smør med forskellige krydderier – koriander, spidskommen, gurkemeje og cayennepeber. Det blev brugt til at smøre på nogle skiver pitabrød, som lige blev smidt i ovnen til de var dejligt sprøde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar