...men så var det jo godt, at Den Glade Murer og jeg tog en tur onsdag eftermiddag i stedet. Dengang det stadig var sommer! Den Glade Murer hentede mig efter arbejde kl. tre og så kørte vi ud til Glatved Strand syd for Grenå.
Det var dejligt at komme ud til havet og den friske luft
Glatved Strand er en strand med mange sten og dybt vand, så det er ikke en ideel badestrand. Til gengæld bliver den benyttet flittigt at fiskere og dykkere.
Masser af dejlige blomster...
...og andre smukke vækster
Ja og så var der jo lige ham her, som tog fusen på os. Han lå i strandkanten og så så lille, alene og forkommen ud under solens brændende stråler. Var han mon kommet i land ved et uheld, var han blevet borte fra sin mor? Vi kunne ikke lide at lade ham ligge der, men det var jo nok heller ikke så godt at røre ved ham. Til sidst blev vi enige om, at vi på en eller anden måde måtte have ham tilbage i vandet igen. Den Glade Murer rørte forsigtigt ved ham og så begyndte han minsandten at kravle tilbage i vandet selv. Så det kunne han godt finde ud af. Lettede gik vi videre langs stranden og så at han fulgte med et stykke vej ude i vandet. Lige pludselig var han væk og da vi vendte os om - ja, så så vi ham kravle op på land igen samme sted, som vi havde fundet ham. Nu havde han sikret sig, at vi var på vej væk og så kunne han endelig få ro til at lægge og sole sig på stranden uden at blive forstyrret af dumme mennesker.
Jeg kom bare lige forbi.
SvarSletTak for de gode naturbilleder.
Ha´ en dejlig dag.
Mange tak. Dejligt at du kunne lide billederne.
Slet