Salater kan laves på et utal af måder.
Her er en sommerlig variation med dejlige sommergrønsager. Og så fik den lige tilføjet lidt salatost, hvilket heller ikke ligefrem gør den dårligere. Opskriften er uden mængdeangivelse og vægt, da man bare kan blande grønsagerne efter egne ønsker. Måske kan jeg endda snart lave en tomatsalat med egne tomater, da den første tomat på min altan er begyndt at blive rød :-)
Sommerlig tomatsalat
tomater – f.eks. cherrytomater
salatløg eller rødløg
agurk
radiser
salatost (mozzarella kan også bruges)
olivenolie
balsamicoeddike
sennep
honning
frisk basilikum
Tomaterne skæres i halve, agurkerne i tern, man kan evt. fjerne kernerne. Radiserne skæres i små tern og salatløget hakkes – hvor fint afhænger af, hvordan man har det med rå løg i salater. Jeg skal have det fint og ikke for meget. Men jeg kan godt lide den skarphed, lidt løg giver til en salat. Grønsagerne blandes sammen og vendes med dressingen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar