søndag den 18. november 2012

En tur til Barsø


For ganske kort tiden siden vidste jeg ikke…

…at der fandtes en ø med navnet Barsø lige lidt nord for Aabenraa. Men det skulle snart ændre sig. For Den Glade Murer kom på besøg og traditionen tro skulle vi ud på en god vandretur. Og han havde fået lov til at vælge, hvor turen skulle gå hen. Da han er ret begejstret for små øer, faldt valget på Barsø. Øen er kun 2,5 kvadratkilometer og der bor omkring 20 mennesker fordelt på 10 husstande. Trods sin ringe størrelse er øen dejlig kuperet og fra de forskellige toppe er der en flot udsigt lige meget hvilken side af øen, man er på. Vi tilbragte ca. fem timer på øen og nåede både at gå hele vejen rundt om øen – en tur på ca. syv km - samt fik set det meste af øens indre veje. Meget tilpas størrelse til en dagstur.

 For at komme til Barsø skal man sejle med en lillebitte færge fra et lillebitte færgeleje, rigtig hyggeligt.

 Andre små både i færgelejet.

 Ankomst til Barsø

 Kort over øens ruter

 Langs kysten

En dejlig strandeng

 Mere kyst

Slåenbusk – og nej, frosten havde endnu ikke gjort bærrene spiselige

Udsigten var desværre lidt diset den dag

Som man nok kan se, er Barsø et rigtig dejligt sted og øen kan varm anbefales til en udflugt. Jeg skal i hvert fald tilbage og gerne en sommerdag med godt vejr, så man rigtig kan nyde den dejlige udsigt fra øen.

Læs mere om Barsø her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar