Anmeldelse af Panos Karnezis: Klosteret
Bogen er udkommet på forlaget Hr. Ferdinand. Du kan læse mere om bogen her
Det gamle faldefærdige kloster Vor Barmhjertige Frues Kloster ligger langt ude i bjergene i et hjørne af Spanien. På klosteret bor seks kvinder, der lever et stille og roligt klosterliv uden megen kontakt med omverdenen. Søster María Inés er klostrets priorinde og det har hun efterhånden været en del år. Hver fjerde søndag kommer biskop Estrada på besøg og ind i mellem kører et par af nonnerne ned i byen i klostrets gamle Ford, når der er brug for fornødenheder, som kan købes der.
Alt det ændrer sig da Søster Lucía, den unge novice, en dag finder en kuffert på klostrets trappe. Kufferten viser sig at indeholde et levende nyfødt drengebarn. På grund af begivenheder i priorindens fjerne fortid, opfatter hun det som sin opgave at tage sig af det lille barn, som mirakuløst er dukket op. Men er barnet Gud eller Djævlens værk og hvordan er det endt foran klosterets port? Ikke alle er glade for klostrets nye beboer, og den lille drengs tilstedeværelse samt priorindens mere og mere underlige opførsel sætter gang i intriger og stridigheder i det lille samfund.En interessant lille historie om hvordan mennesker reagere forskelligt i en usædvanlig situation.
Jeg har også læst den, interessant bog :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Birthe,
SvarSletJa, den var interessant. Spændende at læse om klosterlivet hos nonnerne og hvordan de tacklede den uvante situation.