Forretten var tunmousse med rejer og kaviar samt flute
Til dem der ikke spiste fisk var der denne anretning
Jeg fik desværre ikke taget billeder af hovedretten under middagen. Men jeg fik taget ovenstående billede næste dag, da vi skulle i gang med resterne. Hovedretten var fyldt kalkunbryst. Fyldet bestod bl.a. af bacon og løg. Dertil vindruesalsa, smørstegte kartofler med persille og to slags salater, en med rucola, æbler og tranebær samt en broccolisalat. Desuden var der endnu en lækkerbidsken, som jeg ikke havde prøvet før. Det var dadler, hvor der var snoet bacon om. De ses forneden til venstre i fadet. Blandingen af de søde dadler og det salte bacon giver en rigtig god smagsoplevelse.
Desserten var chokoladeskåle fyldt med en superlækker råcreme samt frugt.
Alt i alt en skøn middag og hold da op, hvor blev vi mætte. Og selvom vi havde spist godt, var der masser af rester, så der går nok lige nogle dage med restespisning, inden jeg igen selv skal lave mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar