fredag den 13. maj 2011

Sommerhvidkål med bacon, æg og tomat

Med udgangspunkt i hvad jeg lige havde på lager og med inspiration forskellige steder fra, lavede jeg denne ret med sommerhvidkål, bacon, tomat og æg. Enkel og hurtig ret som passer fint til en hverdagsaften.


Sommerhvidkål med bacon, æg og tomat
(2 personer)
300 g fintsnittet sommerhvidkål
½ porre eller et ½ løg
1 tsk rød karrypasta
salt og peber
1 pakke bacon
2 hårdkogte æg
3 tomater
cremefraiche 6%
1 bdt persille
Bacon skæres ud i mindre stykker og steges på panden eller i microovnen. Varm lidt olie i en gryde, tilsæt karrypastaen og derefter finthakket porre eller løg og lad det svitse et øjeblik. Så tilsættes den finthakkede hvidkål, læg låg på og lad den dampe et par minutter. Den bliver bedst, hvis den ikke får for meget. Smag til med salt og peber. Kålen hældes over i et fad, tomater i skiver lægges over. De hårdkogte æg hakkes groft og drysses over sammen med grofthakket bacon. Persillen skylles og hakkes fint, hvorefter den blandes med cremefraiche. Bruges som dressing til at komme over kålretten. Jeg serverede salat og rugbrød til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar