Hvad de rigtige kongelige fik at spise den dag, har jeg ikke fuldt med i. Men via en kollega var jeg så heldig at komme til fødselsdagsmiddag hos Vinspecialisten i Assens, der i anledningen af prinsgemalens fødseldag tilbød en fem retters middag med dejlig fransk mad og dertil gode vine - alle fra prins Henriks vinslot i Frankrig.
Først fik vi en meget lækker løgsuppe. Vinen til var en Altesse 2011.
Derefter fik vi Foie Gras d'Oie. Vinen var en Le Rose du Prince
Det er faktisk første gang jeg har smagt Foie Gras og jeg synes, at det var meget lækkert. Principielt er jeg imod den måde man fremstiller Foie Gras, så det var ikke noget jeg selv ville vælge. Men helt sikkert rigtig spændende at prøve.
Hovedretten var Boeuf Bourguignon. Vinen til var en Ch. de Cayx Octante Rg.
Også meget lækkert. Og som den grønsagselsker jeg er, må jeg lige nævne, at det var en rigtig lækker kartoffelmos vi fik til.
Så var der en osteanretning med forskellige franske oste, som jeg ikke fik taget billede af. Men det var dejlige oste og et godt udvalg. Til osten fik vi serveret Cuvee de Majeste de Danemark
Og så kom desserten, en udmærket chokolademousse
serveret med en Rogomme du Prince de Danemark.
Personligt måtte der dog godt have været mere knald på chokoladen efter min smag.
Vinene vil jeg ikke sige noget om, da det er noget jeg ikke ved ret meget om. Men det er spændende at prøve nogle forskellige og de smagte alle godt på hver deres måde.
Alt i alt var det en rigtig god oplevelse, så det bliver nok ikke sidste gang, at jeg kommer forbi Vinspecialisten i Assens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar