mandag den 6. februar 2012

Müsliboller

Jeg elsker hjemmebagte grove boller og prøver gerne nye opskrifter.

Som f.eks. disse müsliboller med fyld af bl.a. Branflakes, bygflager og rosiner - en opskrift jeg fandt i magasinet Boligliv nr. 4 2010.



Müsliboller – min version
(24 stk)
Fordej:
2 dl A38
10 g gær
2 tsk salt
100 g fuldkornsspeltmel
Kom yoghurt i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt og rør speltmelet i væsken. Lad dejen stå tildækker på køkkenbordet til næste dag.
Næste dag:
4 dl vand
1 spsk flydende honning
100 g revet æble
50 g hakkede hasselnødder
100 g bygflager
100 g Branflakes
50 g rosiner
100 g grahamsmel
300-600 g hvedemel
Hæld fordejen i en skål og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede nødder, bygflager, branflakes og rosiner og grahamsmel. Rør godt rundt i dejen. Ælt hvedemel i lidt ad gangen til dejen er smidig. Stilles til hævning en time et lunt sted. Slå dejen ned, del den i 24 stykker og tril til boller. Bollerne lægges på en bageplade med bagepapir og derefter skal de efterhæve en halv time. Pensles med æg og bages ca. 15 minutter ved 200 grader.

Med alle de gode ting der er kommet i dejen, kan man ikke forvente at få en gang lette luftige boller. I stedet får man nogle lækre rustikke boller med en rigtig god smag. Jeg havde helt glemt hvor godt rosiner smager i den slags boller, de giver lige lidt sødme til alt det grove.

4 kommentarer:

  1. Mmm, boller med gods i er bare skønt - de ser dejlige ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Piskeris
      De smagte lige så godt, som de ser ud til :-)

      Slet
  2. Hej Anne.
    Har du en mail man kontakte dig på til presseudsendelser?
    Tak.
    Mvh. Nadia

    SvarSlet
  3. Hej Nadia,
    Det er nu muligt at sende en email til mig via min profil.
    Mvh
    Anne

    SvarSlet