Boganmeldelse: Lige østen for regnen

Boganmeldelse af Levi Henriksen: Lige østen for regnen

Bogen er udkommet på forlaget Batzer og Co. Du kan læse mere om den her

Lavmælt, melankolsk og lun historie om journalisten Simon Smidesang, som efter at have opdaget sin kones utroskab flytter langt ud på landet til en lille bygd. Her overtager han sine bedsteforældres hus, et sted han ofte opholdt sig som barn, når hans forældre havde for travlt med deres egne liv til at tage sig af ham. Han starter et nyt liv som landpostbud i området og nyder det rolige tempo tingene foregår i. På sine daglige rute møder han forskellige af de lokale beboere og bliver efterhånden draget ind i deres verden. Der er den pensionerede gartner Andreas Hemingby, hvis tvillingebror løb med den kvinde, han elskede. Der er tagdækkeren Eyvind Bjørkli, der hellere opholder sig på bygdens tage end hjemme hos konen, der har fået fjernet begge bryster. Der er den lokale læge Doktor Sand, som har lavet sin egen mikstur, der kan hjælpe på lidt af hvert. Og så er der Ginni Bang, en mystisk kvinde, altid indhyllet i tørklæder og med en stor forkærlighed for franske film. En kvinde som Simon meget gerne vil lære bedre at kende. Som så mange andre i den lille bygd har Simon også selv en fortid han skal have bearbejdet, en fortid hvor hans nu afdøde kunsterfar spiller en stor rolle.

Jeg kan godt lide at læse den slags rolige fortællinger om sære skæbner ude på landet, hvor naturen og årstidernes skiften er en del af fortællingen. Levi Henriksen har også skrevet en anden bog, som er oversat til dansk. Den hedder: Sne vil falde på sne som faldt (spøjs titel). Den kan også anbefales.

Salat med rød spidskål

Rød spidskål – det havde jeg ikke hørt om, før jeg læste, at der ville være sådan en i min næste kasse fra Aarstiderne. Og lige efter læste jeg så en opskrift med rød spidskål, som Newyorkerbyheart bloggede om. Hun valgte at servere spidskålen dampet, du kan se hvordan her. Jeg valgte at bruge den i en salat. Kålen i sig selv er meget smuk, synes jeg. Datteren synes, at det er misvisende, at den hedder ”rød” spidskål. ”Den er jo lilla” sagde hun. Og det er den vel egentlig også. Under alle omstændigheder gjorde den sig rigtig godt i salaten, både i forhold til udseende og smag.

Salat med rød spidskål
rød spidskål
pastinak
blommer
tranebær
olie
hindbæreddike
honning
lidt appelsinsaft
(Beklager at jeg ikke antal/vægtangivelse med, men jeg laver ofte salat ud af det jeg har i en passende portion uden at gå så meget op i mængder).
Spidskålen skæres i fine strimler, der evt. kan deles en gang til, hvis man ønsker stykkerne mindre. Pastinakken skrælles og derefter bruger man kartoffelskrælleren til at lave nogle lange strimler. Det er bedst hvis de ikke bliver for brede, det blev mine ind imellem. Og pastinaksmagen kan være lidt dominerende. Blommer blev skåret ud i små tern og så blev det hele blandet sammen med en god håndfuld tranebær. Dressingen blev rørt sammen af ovenstående ingredienser og så røg den ned til frugt og grønt og det hele blev blandet sammen.

Grove boller med æble og valnødder

Hvis man kan lide lidt grove og rustikke boller, hvor der er noget at tygge på, så er denne opskrift måske værd at prøve. Bollerne får en god smag fra hvedekerner, æbler og valnødder.

Grove boller med æbler og valnødder
(15 stk)
50 g gær
1 dl mælk
2 dl æblejuice
2 dl knækkede hvedekerner
½ dl olie
1 lille æble skåret i tern
30 g valnødder
100 g fuldkornshvedemel
100 g speltmel
ca. 200 g hvedemel
Mælk, æblejuice og hvedekerner kommes i en gryde og gives et opkog. Man kan evt. lade dem koge 3-5 minutter, hvis man ønskerne hvedekernerne mere bløde. Derefter køles det hele af til ca. 37 grader. Gæren røres i og derefter grofthakkede valnødder og æble i tern. Så røres først fuldkornshvedemel og derefter speltmel i. Og til sidst så meget hvedemel som dejen kan tage, uden at den bliver alt for tør. Dejen æltes godt og sættes derefter til hævning en time. Formes til boller af passende størrelse, som derefter efterhæver ca. en halv time. Inden bollerne sættes i ovnen pensles det med lidt pisket æg. Og så i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Kylling med cremet masalasovs

En enkel, nem og hurtig hverdagsret med kylling, lidt grønsager og krydderi, det fandt jeg i Spis Bedre nr. 2 2011. Opskriften i bladet var ganske vidst med kalkun, men jeg lavede den med kylling i stedet. Tilbehøret blev ris og en salat med mango. Måske ikke lige den mest fantastiske ret, men en god afveksling i hverdagen.

Kylling i cremet marsalasovs (min version)
(2 personer)
200 g kylling skåret ud i mindre stykker
1 spsk olie eller smør
½ squash
1 lille løg
salt, peber
1 tsk garam masala
4 tørrede abrikoser
1 dl piskefløde eller 1 dl mælk og 1 spsk flødeost
Svits kødet i en gryde i olie eller smør. Hak løg og squash og lad det svitse med. Drys garam masala over og vend rundt. Klip abrikoserne ud i små stykker og kom dem i gryden sammen med fløde og 1 dl vand. Lad det simre under låg i ca. 10 minutter. Serveres med ris.

Dagens salat blev lavet af iceberg, tomater, rød peberfrugt og mango – det hele skåret ud i små stykker. Og denne gang blev det uden dressing, det kan jeg godt lide ind imellem.

Banestrækningen Havndal-Hadsund

Selvom det stadig er vinter, kan der godt ind imellem komme nogle rigtig dejlige dage med solskin og blå himmel, ja næsten helt forårsagtigt. Sådan en dag var det i går, og endda på en fridag. Lige den rigtige dag til en god vandretur og det benyttede Den Glade Murer og jeg mig af. Vi havde valgt at gå på den nedlagte jernbanestrækning mellem Havndal og Hadsund (Å Mølle). En rigtig dejlig tur gennem et flot varieret landskab der skifter mellem landbrugsland, små bakker og lidt småskov samt en dejlig lille ådal med Kastbjerg Å, der snor sig i bunden i dalen. Ved Å Mølle lidt udenfor Hadsund sad vi på en bænk i solen og spiste en grovbolle, inden vi vendte om og gik samme vej tilbage.

 Dejlig sti gennem landskabet

 Rester af sneen - nu som vand

 Kastbjerg Ådal

Å Mølle

Kartoffelæggekage med chorizo

Jeg havde en halv chorizo-pølse, jeg gerne skulle have brugt og da jeg også havde en rest kartofler blev jeg inspireret til at lave en kartoffelæggekage med chorizo. Udover krydderier som peber, paprika og kryddersalt fra Læsø, kom jeg ikke andet i æggekagen – mest af hensyn til Datteren. Det havde ellers været fint med f.eks. oliven, finthakket peberfrugt, forårsløg eller andre former for grønsager.

Kartoffelæggekage med chorizo
(2-3 personer)
400 g kartofler (kommer man andre grønsager i, kan man skære ned på kartoflerne)
oliemargarine/smør/olie
100 g chorizo
3 æg
1½ dl mælk
1 spsk mel
peber
paprika
kryddersalt fra Læsø
Start med at koge kartoflerne, helst ikke for meget. Når de er kogt og kølet lidt af, skæres de i tern. Lidt fedtstof varmes på panden og kartoffelternene vendes deri. Krydr med peber og kryddersalt. Vend kartoflerne et par gange. Chorizo-pølsen skæres i små tern og blandes med kartoflerne. Æg, mælk, mel og paprika piskes godt sammen og hældes over kartofler og pølser. Så lader man æggekagen stå og stivne og når den ikke mere løber på oversiden, vendes den om og steger færdig på den anden side. Det tager ca. 25-30 minutter.

Som tilbehør fik vi ristet rugbrød og en salat af knoldselleritern, skåret i tern og kogt 2 minutter i vand – derefter afkølet, radiser i tern (sjældent har jeg fået radiser, der har smagt af så lidt – mon det er årstiden?), bønnespirer samt en dressing af cremefraiche og sennep. Det var ikke det helt store hit, men trods alt afveksling.

Boganmeldelse: Drengen som tæmmede vinden

Boganmeldelse af William Kamkwamba: Drengen som tæmmede vinden.

Bogen er udkommet på forlaget Hr. Ferdinand. Du kan læse mere om den her

I 1987 bliver William Kamkwanba født i en lille landsby i Malawi i Afrika. Han fødes som en ganske almindelig dreng, den eneste blandt en flok søstre. Men efterhånden som han vokser op, viser det sig, at han er alt andet end en almindelig dreng. Han er et teknisk naturtalent konstant nysgerrig efter at vide hvordan ting som transistorradioer, dynamoer og bilmotorer virker. Hans evner gør ham i stand til at lave mange ting ud af affald og skrald, som han finder rundt omkring.. Bogens titel henviser til den vindmølle, han får bygget til sin familie efter at have læst om vindmøller i en bog på skolens bibliotek. En fortælling der på flere måder gør indtryk. Som madblogger får man sin luksustilværelse og de fantastiske muligheder man har med den daglige madlavning sat ret meget i perspektiv, når William beskriver de forfærdelige følger af nogle perioder med hungersnød. Williams familie overlever, men mange må spise ting, som ingen ville have drømt om at putte i munden før hungersnøden, og mange bukker under og dør. Williams erfaring med uddannelse og skolegang sætte ligeledes perspektiv på skole og uddannelsesmuligheder i Danmark. At gå i skole er for William og hans venner et privilegium, en drøm der kun er opnåelig, når familien har råd. Og det har familien ikke, når den dårlig nok kan overleve pga. mangel på mad. Og som bibliotekar kan jeg ikke stå for Williams begejstring for skolebiblioteket, hvor han låner en masse bøger, især om teknik, men også om mange andre emner.

En bevægende bog om en dreng der når langt med sit gåpåmod i et land, hvor de færreste har elektricitet og hvor man udover hungersnød har andre store problemer som korruption og overtro.