Anmeldelse af Leif GW Persson: Linda som i Lindamordet.
Bogen er udkommet på forlaget Modtryk. Du kan læse mere om bogen her
Det er første gang jeg har læst en krimi af Leif GW Persson. Da han plejer at blive godt anmeldt, måtte jeg prøve en af hans bøger. Og det blev så til ”Linda som i Lindamordet”. Det var i hvert fald en anderledes krimi, på den måde, at man fulgte et helt hold af politifolk under opklaring af en forbrydelse, dog med Bäckström som en af de væsentligste personer. Han er absolut ingen helt og egentlig også en ret utiltalende type. Han har ikke ret høje tanker om andre, i modsætning til det billede han har af sig selv. De fleste andre er idioter, der ikke fatter en brik i modsætning til ham selv, og kvinderne, der ikke altid falder for ham, selvom han selv mener, at han er guds gave til kvindekønnet, er som regel nogle kællinger. Han er racistisk, doven og drikker og spiser fuldstændig politisk ukorrekt. Men på en eller anden måde, kommer man alligevel til at holde lidt af ham, selvom han er dødirriterende på samme tid.
Ellers er selve historien en typisk krimi. Den unge politielev Linda findes voldtaget og dræbt i sin lejlighed i den svenske by Växjö. Da det lokale politi ikke kan påtage sig opgaven alene, bliver Rigsmordkommissionen fra Stockholm tilkaldt. Samarbejdet med det lokale politi går ikke altid helt nemt og da slet ikke, når en mand som Bäckström leder holdet fra Stockholm. Men der arbejdes på sagen og Lindas forældre, naboer, venner o.s.v. bliver afhørt. Politiet er endda så heldige, at de har morderens DNA, idet han rev sig til blods, da han efter mordet flygtede ud af vinduet. Desværre findes morderen ikke i politiets registre, hvilket får Bäckström til at iværksatte en kæmpe indsamling af DNA-tests blandt de lokale i Växjö og omegn – for på et eller andet tidspunkt må man da ramme den rigtige.
En anderledes og morsom krimi der måske kræver lidt tilvænning, men som er en god afveksling fra de øvrige svenske/nordiske krimier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar