onsdag den 30. juli 2014

Tør sommer

Det er varmt og det er tørt...

...faktisk kan jeg næsten ikke huske, hvornår det har været så varmt og tørt. Og dog måske sommeren 1992, Datterens første sommer, husker jeg også som en sommer uden meget regn. Men om det var lige så varmt, husker jeg ikke.

Jeg har lige været ude og gå en aftentur og nu føles det faktisk som om, der er ændringer på vej. Så sent som i eftermiddags sad min min kollega og jeg ellers og havde det alt for varmt og trykkende på arbejdet.

Men vandet lader vente på sig og det trænger ellers rigtig meget derude i naturen.


Masser af gule visne blade allevegne

Det her træ har givet helt op - lidt skræmmende

Masser af indtørrede hindbær - men heldigvis også nogle gode saftige bær


Ikke meget vand i åen længere

Ind i mellem har himlen været sort og det har buldret -men stadig ingen regn

Hvor længe mon det varer ved endnu?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar