I går aftes...
...var jeg for sidste gang i år til Mad & Film i vores lokale biograf. Aftenens film var "The Lunchbox" som foregår i Indien.
Saajan Fernandes, en indisk mand oppe i årene, passer hver
dag sit kedelig kontorarbejde. Hans kone er død og han forventer sig ikke ret
meget af livet. Ligesom så mange andre indere, får han hver dag sin madpakke
bragt af en leveringsservice, der er kendt for ikke at lave fejl. Maden har han
købt sig til og den er ikke noget særligt. Men pludselig en dag overrasker
madpakkens indhold ham, da den viser sig at indeholde lækker hjemmelavet mad. Maden
er lavet af Ila, en yngre ulykkelig kvinde og egentlig var maden lavet til
hendes mand, men ender ved en fejltagelse hos Fernandes. De to begynder at
sende små beskeder til hinanden via madpakken, noget der ender med at ændre begges liv.
En sød og hyggelig fortælling fra Indien om kærlighed, om at
turde kaste sig ud i noget nyt og tro på at der kan ske noget godt og om mad. Og efter denne film blev der selvfølgelig serveret indisk
mad, på menuen var Tikki Masala med kylling, lam i karrysovs, mynteris og
Naanbrød. Dejlig krydret mad.
Jeg havde ikke en indisk opskrift på lager, nedenstående opskrift på grønsagsdeller med kikærter var den, den kom nærmest. Opskriften indeholder både garam masala og karry, så mon ikke den alligevel passer meget godt.
Grønsagsdeller med kikærter og mos
(1 person)
½ dåse kikærter
1 tsk soja
garam masala
karry
salt, peber
olivenolie
Kikærterne blendes og røres sammen med
kartoffel/grønsagsmosen. Hakket løg røres i farsen, der derefter smages til med
soja og krydderier. Farsen formes til frikadeller og steges i olivenolie. Jeg serverede en gang pandestegte grønsager til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar