Så har jeg været ude og spise igen...
...i forbindelse med mit arbejde. I dag var jeg til Temadag med Palles Gavebod og det blev afholdt i Bygningen i Vejle. Bygningen er et kulturhus, hvor der sker mange spændende ting. Og Palles Gavebod er en side på nettet for børn og unge, som bibliotekerne står bag. Det var en interessant dag, hvor vi bl.a. fik noget at vide om, hvordan børn og unge bruger de sociale medier, så vi kan blive klogere på, hvor vi bedst møder dem. Og der var også en del snak om, i hvilken form Palles Gavebod skal eksistere i fremtiden.
Madmæssigt var der formiddagskaffe med lækre boller. Buffet med både lune sager, fisk, gode salater og ost. Og til sidst var vi så heldige at få kaffe og kage. Så vi kunne tage derfra mætte både i krop og sjæl.
Hjem til aftensmaden, hvor grillpanden fra Gastrolux blev afprøvet for tredje gang. Denne gang var det en laksefilet, det gik ud over. Den blev stegt 8 minutter på skindsiden og derefter et par minutter på den anden side. Og så blev den serveret med nogle ovnbagte kartoffelbåde og en salat med rødbeder, pastinak, skovbær og halloumiost.
Salat med rødbeder, pastinak og halloumiost
(1 person)
200 g rødbede
1 pastinak
1 dl frosne skovbær
lidt vand
1 tsk hindbæreddike/evt. balsamico
Kog rødbederne i 45 minutter, fjern skindet og skær dem i tern, når de er afkølet. Pastinakken skrælles og skæres i tern. Kom skovbærrene i en gryde med lidt vand og lad dem koge et par minutter (så ingen bliver syge). Smag til med hindbæreddike/balsamico, salt og peber. Vend skovbærdressingen med rødbeder og pastinak. Pensl halloumiosten med lidt olie og steg den et par minutter på grillpanden. Skær den ud i mindre stykker og læg den oven på salaten.
Note til grillpanden:
Striberne blev ikke så tydelige på laksen. I det store og hele smagte laksen, som var den stegt på en almindelig pande. Så denne gang gav det ikke nogen særlige smagsoplevelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar