lørdag den 14. juli 2012


Broccoli er en af mine yndlingsgrønsager…

…her brugt i en lækker salat. Inspirationen kommer fra bogen ”Med mere grønt”, som Netto har udgivet. Jeg ændrede dog lidt på opskriften, så den blev tilpasset hvad jeg havde i skuffer og køleskab. Der er ingen mængdeangivelse, da jeg bare brugte den mængde, jeg synes passede. 



Broccolisalat med mandler, skinke og ost
mandler
serranoskinke
broccoli
æble
peberfrugt
emmentaler
appelsinsaft
citronsaft
olie
salt, peber
Rist mandlerne på panden til de begynder at få farve. Læg dem til side. Skinken dels i mindre stykker, der ristes på panden i lidt olie, så de bliver dejligt sprøde. Lægges til side. Broccolien deles i små buketter og den fineste del af stokken skæres ud i tern. Begge dele svitses hurtigt på panden. Æblet skæres i tern og svitses med. Tilsæt citronsaft og lidt vand og varm det hele igennem, grønsagerne skal stadig være sprøde. Ost og peberfrugt skæres i tern og tilsættes lige inden serveringen. Til sidst røres dressingen sammen af olie, appelsinsaft, salt og peber og den vendes med grønsagerne i en skål. Så er salaten klar til servering sammen med lidt flute.

Note: Dejlig lækker salat med mange gode ting i. Datteren var lidt usikker på, om det nu også mættede nok, det var jo ”kun” salat. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget man spiser. Men hverken hun eller jeg blev sultne senere, så det var nok lige tilpas.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Send en kommentar