søndag den 22. august 2010

Ovnbagte grønsager med kødrester


Med udgangspunkt i et utal af opskrifter på ovnbagte grønsager lavede jeg denne version med kartofler og gulerødder blandet med rester af skinkeculotten fra i går. Hvis nogle af gulerødderne ser lidt sorte ud, er det ikke fordi de har fået for meget. Jeg fik en blandet pose gulerødder fra Årstiderne, hvor der både var orange, gule og sorte gulerødder i. Jeg elsker at få grønsager i spændende farver, det giver nye variationer til maden og får den til at se mere spændende ud. Til de ovnbagte grønsager serverede jeg en broccolisalat.


Ovnbagte grønsager med kødrester
(2 personer)
1 rødløg
200 g gulerødder
300 g kartofler
100 g kødrester
Olivenolie
Timian
Salt og peber
Parmasanost
Rødløg, gulerødder og kartofler skæres i grove stykker. Kommes i kogende vand med salt, hvor de koger 3-4 min. Tages op og afdryppes. I et ovnfast fad kommer man en skefuld olivenolie og derefter vendes grønsagerne i fadet. Kødet skæres ud i tern og tilføjes. Retten smages til med timian, salt og peber og det hele blandes rundt. Til sidst drysses med parmasanost. Grønsagerne bages i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter til kartoflerne er møre.

Broccolisalat
Jeg blandede broccoli og pærer skåret i tern. Lavede en dressing med hindbæreeddike, lidt honning, olivenolie, salt og peber og det hele blev vendt rundt. Til sidst hakkede jeg en lille håndfuld mandler og kom over.

3 kommentarer:

  1. Ser godt ud, Anne.
    Jeg er vild med hindbæreddike - det giver lige et særligt touch til en salat.
    Hilsner Hanne

    SvarSlet
  2. Hej Hanne,
    Ja det er en dejligt smag af frugt og sommer.Har du en favoritdressing med hindbæreddike? Jeg er først lige begyndt på at bruge det og har ikke prøvet så meget endnu.
    Hilsen Anne

    SvarSlet
  3. Hej Anne

    Jeg har lavet en dressing med hindbærsennep - men jeg tænker, at man i stedet kan bruge hindbæreddike og så en grov sennep f.eks. den fra Maille.
    Her kan du se den:
    http://hanneksverden.blogspot.com/2010/07/kngurumedaljon-med-arets-bedste-salat.html
    Og så har jeg også lavet en salat med melon, hvor dressingen var hindbæreddike, rapsolie, mynte, frisk rød chili, salt og peber.
    Hilsner Hanne

    SvarSlet