I vores Monstermixkasse fra Aarstiderne havde vi fået en pakke tortilla og inspireret af nogle engelske opskrifter, ville jeg prøve at lave tortilla på en ny måde, nemlig som en slags toast.
Jeg har ikke talt, målt og vejet ingredienserne men skriver bare, hvad jeg kom i. Så kan man selv tilrette det efter hvad man kan lide og hvor sulten man er.
Man starter med stege noget bacon på panden. Mens det steger smører man tortillaen med olivenolie, tapenade, pesto eller som jeg valgte at gøre det - med olivenolie rørt op med sennep. Tortillaen deles derefter i to, i hvertfald når man ligesom jeg har en toaster med plads til to toast ad gangen. Derefter kommer man et lag rucola på sammen med tynde skiver rødløg og nogle skiver rød peberfrugt. Når baconen er færdigstegt lægges den på sammen med revet ost. De to halve tortillas foldes sammen og lægges i toasteren og når de er gennemvarme, er de klar til at blive spist.
Som man kan se er der mulighed for at utal af varianter efter smag, lyst og hvad køleskabet indeholder. Et udemærket alternativ til almindelig toast med brød.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar