I mit nuværende liv, har jeg været der to gange indtil videre. Første gang i januar måned med masser af sne og isglatte veje. Men smukt var det, med alt det hvide under en strålende blå himmel.
Allerede den gang vidste jeg, at her måtte jeg bare tilbage til, når det blev sommer. Og det gjorde vi så sidste søndag, den glade murer og jeg. Og stedet var stadig dejligt, også selvom solen ikke dukkede frem og ådalen viste sig frem i sin mere kedelige gråvejrsdragt.
Det skulle desuden vise sig, at området indeholdt andet end det man kunne se med det blotte øje. Efter at have vandret en times tid langs den ene side af ådalen, gik vi over en dyrerist. Ved starten af turen havde vi også passeret en, men det havde vi nu ikke tænkt så meget over. Og nu fik vi pludselig øje på et skilt, der advarede om, at der befandt sig vildsvin i det område, vi lige var gået igennem. Ups! Billedets kvalitet viser, hvor rystet jeg blev :-)
Og alligevel ikke. For vi havde hverken hørt eller set så meget som den mindste lille grisling. Til gengæld havde vi godt nok lagt mærke til, at der var rodet i jorden flere steder. Og det var der jo så en forklaring på.
Sensommerblomster: Mjødurt og dueurt
Masser af hindbær lige nu. Mums.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar