mandag den 7. november 2011

Novemberdag i Bramslev Bakker

Bramslev Bakker er et fantastisk fredet natursted ved Mariager Fjord. Her er stejle skrænter, spændende stier, skov, enebærkrat, enge, vandløb og ikke mindst en fantastisk udsigt ud over fjorden. Den Glade Murer og jeg har været der flere gange på forskellige årstider og i forskelligt vejr. Og der er altid dejligt. Denne gang blev det en novembertur i dis og gråvejr med en anelse sol.

Bliver man sulten eller kaffetørstig ligger der en restaurant, der bl.a. har et stort kagebord om søndagen i sommerhalvåret. Den Glade Murer og jeg plejer nu mest at holde os til vores egne madpakker og medbragte kaffe. En klapsammen rugbrødsmad eller rugfel smager allerbedst, når man sidder midt i naturen og spiser den efter en velfortjent vandretur.

Flot udsigt

Vi mødte ikke mange på turen - men dog et par fredelige køer...

...og så ham her.
Han stod pludselig på stien, hvor vi skulle gå. Behøver jeg at sige, at vi valgte at gå en anden vej.


Gyldne siv i disen. Farverne kan være utrolig flotte i det disede vejr.
 
Turen gik denne dag til Hjerritsdal vandmølle, hvor vi vendte om.
 
Spisepause med udsigt over fjorden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar