Anmeldelse af Fred Vargas: Budbringeren
Bogen er udkommet på forlaget Rosinante. Du kan læse mere om bogen her
For et stykke tid siden viste de i fjernsynet en serie krimier bygget over den franske forfatter Fred Vargas’ kriminalromaner om kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg i Paris. Jeg synes, de var rigtig gode – alene det, at de talte fransk. Ikke at jeg kan fransk selv, men jeg kan godt lide at høre sproget blive talt. Så jeg besluttede mig for at prøve at læse en af bøgerne. Jeg har læst en tidligere, som jeg husker som god. Nu gik jeg så i gang med den der hedder ”Budbringeren”. Det var den første af hendes bøger, som blev oversat til dansk.
Josss Le Guern er en sømand der er gået i land og som nu lever af at være opråber på en plads i Paris. Folk smider anonymt en besked, som de gerne vil have råbt op, samt en skilling i hans kasse og så råber han beskeden op for det forsamlede publikum tre gange dagligt. Pludselig begynder der at dukke nogle sælsomme gammeldags beskeder op i hans kasse og samtidig bliver der malet nogle mærkelige kors/firetaller på dørene forskellige steder i Paris. Det viser sig, at der er en sammenhæng og den sammenhæng har noget at gøre med gamle dages pest, som også blev kaldt Den Sorte Død. Snart begynder der at dukke sorte lig op. En eller anden truer tilsyneladende med at starte en pestepedimi i Paris, men kan det nu også være rigtig at ”nogen” ligefrem går og slå folk ihjel med pestbefængte lopper, sådan som det umiddelbart ser ud til? Adamsberg og hans medhjælper Danglard prøver at løse gåden bl.a. med hjælp fra en middelaldereskpert.
Adamsberg og Danglard er et umage par, der dog samtidig supplerer hinanden godt. Adamsberg er den inutiative, rastløse og karismatiske type. Det sidste giver ham visse fordele i forhold til kvinder, men også problemer med hans elskede Camille. Danglard er den rolige systematiske type, der tror på godt gammeldags politiarbejde. Samtidig er han lidt af en filosof, der ind imellem hælder for meget indenbords. Det forhindrer ham dog ikke i at være en god alenefar for sine fem sønner.
Jeg læste bogen med stor fornøjelse. Dels på grund af bogens herlige personer med deres forskellige skævheder, dels på grund af de dejlige stemningsfyldte beskrivelser fra Paris. Og så var det også et spændende plot. Hvis man vil prøve noget andet end nordiske femikrimier, så kan Fred Vargas anbefales. – Jeg tror i øvrigt, at jeg vil gemme hendes nyeste roman på dansk, ”Et uvist sted”, til en ferie. Så kan jeg rigtig hygge mig med den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar