tirsdag den 14. februar 2012

Kartoffelfrikadeller med rødkålsråkost


Kartoffelfrikadeller er billig hverdagsmad.

Kartoffelfrikadeller kan både laves af revne kartofler og af kartoffelmos. Disse er lavet af revne kartofler og de blev smagt til med spidskommen og chili. Som udgangspunkt har jeg brugt en opskrift af Carsten Kyster som jeg har fundet på  Politikens hjemmeside. Jeg ændrede lidt på opskriften og lavede en anden salat til. 


Kartoffelfrikadeller – min version
(2 personer)
500 g kartofler
½ hakket løg
½ finthakket rød chili
1 tsk stødt spidskommen
2 spsk rugmel
25 g grofthakkede mandler
1 æg
salt, peber
olivenolie
Skræl kartoflerne og riv dem på den grove side af et rivejern. De revne kartofler røres sammen med de øvrige ingredienser i en skål. Olien varmes på panden og ”frikadellefarsen” kommes på i klatter. Det er bedste at lave flade frikadeller. Dels fordi de er hurtigere at stege, men også fordi de får en bedre smag. Lad dem gerne stege 10-15 minutter, vend dem et par gange, så de bliver gyldne og sprøde på begge sider.

Som tilbehør lavede jeg en rødkålsråkost bestående af: fintskåret rødkål, en groftrevet pastinak, en stilk fintsnittet bladselleri, en halv pære skåret i tern samt lidt grofthakkede valnødder. Grønsagerne blev vendt i en dressing lavet af cremefraiche rørt op med Danablu.

Note: 
Dejlige sprøde kartoffelfrikadeller kom der ud af det. Bliver der nogle til overs kan de snildt bruges til madpakken. Jeg lægger dem oven på en skive skinke eller andet kødpålæg på en skive rugbrød. 

4 kommentarer:

  1. Hvor ser de lækre ud. Tror jeg ved hvad aftensmaden skal bestå af idag..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid dejligt at få nye ideer til aftensmaden. Jeg håber, at dine kartoffelfrikadeller blev gode :-)

      Slet
  2. Har du prøvet at fryse dem....lyder virkeligt lækkert. Ville sikkert også være lækkert med hytteost eller feta på toppen😊😋😋

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lena
      Nu er det længe siden jeg har lavet dem sidst, så jeg kan faktisk ikke huske, om jeg har frosset dem. Som regel får jeg spist mine vegetarfrikadeller, da de jo også egner sig rigtig godt til madpakken. Jeg har dog ind imellem frosset forskellige slags og det plejer, at være ok. Men som sagt, jeg kan ikke lige huske det med disse kartoffelfrikadeller.
      Hytteost eller feta som topping tror jeg absolut er rigtig godt til sammen med kartoffelfrikadellerne :-)

      Slet