(4 personer – eller 2 personer 2 dage)
800 g blandede grønsager – jeg brugte kartofler, gulerødder og porrer
1 spsk olie
1 tsk gurkemeje
1 l grønsagsbouillon
tørret salvie
1 spsk sennep
1 spsk citronsaft
2 spsk flødeost
salt, peber
80 g filet
Kartofler og gulerødder skæres i tern, porren i ringe. Grønsagerne svitses i lidt olie i en gryde under omrøring. Drys gurkemeje over og spæd med grønsagsbouillon. Tilsæt salvie og lad suppen snurre under låg til grønsagerne er møre, ca. 20 minutter. Tilsæt sennep og citron og lad det snurre lidt med inden suppen blendes. Til sidst tilsættes flødeost og suppen smages til med salt og peber. Fileten skæres ud i strimler, der steges på en varm pande uden fedtstof. Drysses over suppen ved serveringen. Bacon- eller skinketern kan også bruges. Synes man suppen bliver for tyk, fortyndes den med lidt vand.
Suppe er altid godt, især i denne KOLDE tid :-)
SvarSletDet lyder som en rigtig lækker variant du har lavet her, flødeost og sennep, så kan det ikke gå galt.....
Mange hilsner
Birthe
Jeg har et eller andet med sennep - det ryger ofte med i maden, hvis jeg synes det passer. Og flødeost runder suppen på en dejlig måde.
SvarSlet