I anledning af at det snart er Nytårsaften…
…får I lige opskriften på en kage. Det var en jeg lavede lige før jul, hvor jeg havde brug for at lave en kage, der ikke var særlig juleagtig og som gerne måtte være lidt frisk i smagen. Valget faldt på en Nøddemarengsroulade med mango og appelsin som jeg havde set på spisbedre.dk. Jeg ændrede dog lidt på opskriften undervejs.
Nødderoulade med mango og appelsin – min version
1 dl (75 g) hasselnødder
1 dl hvedemel
6 æggehvider
50 g brun farin
150 g sukker
1 mangofrugt
1 stor appelsin
1 dl piskefløde
1 tsk sukker
3 dl cremefraiche
fintrevet skal af en appelsin
Sæt ovnen på 175 grader. Læg bagepapir på en bageplade. Nødderne hakkes fint i en foodprocessor og blandes med melet. Æggehviderne piskes helt stive. Tilsæt sukker og pisk videre til det bliver en tyk marensgmasse. Vend forsigtigt nøddeblandingen i marengsen. Smør massen jævnt ud på bagepapiret. Bages midt i ovnen i 15-20 minutter. Vend kagen over på et andet stykke bagepapir, og træk det på kagebunden forsigtigt af. Lad rouladen afkøle. Skræl mangoen og skær kødet i små tern. Skræl appelsinen, fjern de hvide hinder og skær appelsinen i små tern. Pisk fløde og sukker til stift flødeskum. Vend forsigtigt flødeskummet med cremefraiche, frugttern og appelsinskal. Smør fyldet på kagebunden og rul kagen sammen på langs. Læg den med samlingen nedad. Stil den i fryseren nogle timer.
Note: En frisk lækker kage, når man har lyst til noget, der ikke er alt for vammelt.
Og så ønskes I alle et rigtig godt nytår!
Om ikke så længe drager jeg nordpå et par dage for at gå en god vandretur og for at fejre Nytårsaften hos Den Glade Murer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar