Jeg holder meget af en god grønsagcurry…
..som den I får opskriften på her. Sådan en gang curry er nemt og hurtigt og fyldt med masser af god smag. Som inspiration er brugt en opskrift fra Årstiderne
Blomkålscurry – min version
(1 person)
200 g blomkål
100 g gulerødder
½ løg
hvidløg
olie
knust korianderfrø
spidskommen
sennepsfrø
chilli
½ tsk finthakket ingefær
gurkemeje
100 g optøet og afdryppet spinat
½-1 dl vand
salt, peber
1 spsk grofthakket persille
1 dl kogt bulgur
Blomkålen deles i buketter, bruges den fine del af stokken, skæres den i tern. Gulerødderne skrælles og skæres i skiver. Løgene hakkes groft, hvidløget hakkes fint. Opvarm olien i en gryde og rist sennepsfrø, spidskommen og knust koriander ved svag varme i nogle minutter. Tilsæt løgene og steg dem møre. Kom herefter blomkål, gulerødder, ingefær, chili, gurkemeje og steg 1 minut mere. Tilsæt vand, læg låg på gryden og damp 5-7minutter. Skyl spinaten godt og kom den i de sidste 2 minutter af tilberedningen. Kom den kogte bulgur i og krydr med persille, salt og peber.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar