søndag den 23. august 2015

Korsika - kulinariske oplevelser i det salte køkken

Så er jeg tilbage igen efter en rigtig skøn ferie på Korsika. Det var alletiders uge med masser af vandring i smukke bjerglandskaber, hyggeligt samvær med mine medrejsende i gruppen og masser af god mad.

Og det er maden det kommer til at handle om i dag. Senere kommer der indlæg om naturen og de spændende vandreture. Men det tager tid at komme igennem alle de mange billeder, så nu starter jeg med maden. Og den er jo også ret vigtigt, både for den aktive vandrer og for korsikanerne selv.

Vi boede i byen Corte midt på Korsika og her var der et stort udvalg af restauranter. Og de havde stort set alle sammen korsikanske specialiteter på menuen. Se det er lige noget for et madøre som mig.
På Korsika finder man en masse charcuterie-varer, mest skinke og pølser. De har sjove navne som: salsicca, coppa, lonzu, prisuttu m.m. Og de egner sig fortrinligt til picnic, når man er ude og vandre. Her er det dog serveret som forret.

Vildsvin spiser man en del af, her serveret i en dejlig sovs til pasta. Man kan også få vildsvinelasagne!

Honning er et andet produkt, som man fremstiller rigtig meget af på Korsika. Til ovenstående (lige lidt for røde andebryst efter min smag) var der en rigtig lækker sovs lavet på honning og figner. 
Se, det var absolut noget, man godt kunne arbejde videre med.

Dette meget lækre og sindsygt møre stykke svinekød (langtidsstegt) blev serveret med en sovs krydret med krydderier fra Makien. Makien er en special bevoksning, som der findes rigtig meget af på Korsika. Her gror en masse krydderurter, så det dufter helt vidunderligt, når man går igennem den ellers noget stikkende bevoksning.

På besøg i havnebyen L'lle Rousse, så skulle der selvfølgelig fisk på bordet. Dagens fangst bestod bl.a. af rød tun og jeg valgte derfor en wokret med rød tun. Her betød wokret vist bare, at grønsagerne var blevet stegt i en wok, de var i hvert fald ikke krydret med asiatiske krydderier. Og hvad ketchuppen lavede der, forstod hverken jeg eller de andre, der havde valgt retten. Desværre var tunen stegt lidt for meget, ellers havde den været rigtig lækker.

En anden specialitet er er den hvide milde ricotta-agtige ost Brucciu. Her er den brugt som fyld i en ørred, mums den var god.

Og i denne omelet var der også Brucciu samt mynteblade. Det sidste var måske en lidt overraskende sammensætning, men det smagte godt. Og mynte er en plante, der vokser masser af på Korsika.

Det var lidt om det salte køkken. Jeg fik jo kun prøvet en brøkdel af de mange muligheder. Man kunne også have valgt Cabri tori (stegt gedekid), Soupe corse (en suppe bacon, bønner og andre grønsager) og meget andet.

2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med det korsikanske køkken. Jeg var engang på vandretur på øen, hvor vi gik fra hotel til hotel. Hver aften fik vi serveret en traditionel korsikansk ret, og hver aften var retten vildsvineragout med pasta eller polenta. Kvaliteten varierede meget, og efter 7 dages vandring var det rart med lidt variation :-)

    SvarSlet
  2. Hej Emilie,
    Vildsvineragout er godt - men ikke hver aften. Og slet ikke når der er så mange andre lækre muligheder. Så det var da lidt ærgerligt, at der var det samme 7 dage i træk. Forhåbentlig fik du smagt andre retter på andre tidspunkter.

    SvarSlet