Har du lyst til en lidt anderledes slags tilbehør…
…så prøv f.eks. denne kornkompot. Opskriften har jeg fundet i bogen Perler fra Skærtoft Mølle, en kogebog med masser af opskrifter med perlespelt, perlebyg og perlerug. Jeg brugte dog hvedekerner i stedet for spelt, fordi det var sådan nogle, jeg havde på lager.
Kornkompot – min version
(2 personer)
75 g hvedekerner eller anden form for korn
75 g syrlige æbler, skåret i terninger
75 g finthakket løg
1 dl piskefløde
fintrevet skal og saft af en ½ citron
2 spsk flødeost
rosmarin
salt og peber
Kernerne skylles grundigt og koges efter anvisningen på pakken. De skal være møre, men dog stadig have bid. Sigt kogevandet fra, afdryp kernerne og hold dem varme. Kog æbler og løg møre i fløden, tilsæt citronsaften. Kom saucen i en blender og blend den, til den har en creme konsistens. Vend cremen med citronskal, kerner og flødeost og varm det godt igennem. Smag til med rosmarin, salt og peber. Kan f.eks. serveres til gode pølser, frikadeller eller andet kød.
Note: Spændende som en afveksling fra det sædvanlige tilbehør. Blød og cremet konsistens og frisk smag. Det bliver vist ikke sidste gang.
Mmmmmm... very nice! :-)
SvarSletGreetings from the Netherlands,
DzjieDzjee
Nice with greetings from the Netherlands :-)
Slet