torsdag den 6. april 2017

Fyldte kålblade med korn, hytteost og grønt

Dagens opskrift er en rigtig –tøm køleskabet opskrift. Der var forskellige ting der skulle bruges – en gulerod, en rest squash, en rest hytteost. Da jeg også havde et lille rødkålshoved med små skålformede blade bestemte jeg, at jeg ville lave kålblade med fyld. Og det kom der så nedenstående ret ud af.




Fyldte kålblade med korn, hytteost og grønt
(1 person)
½ dl perlespelt
1 lille rødløg
bouillon
1 stor gulerod
1 stykke squash (ca. 60 g)
100 g hytteost
sennep
timian
salt, peber
2 små rødkålsblade eller et stort (andre kålblade kan også bruges)

Hak rødløget fint og kog det 30 minutter i bouillon sammen med perlespelten. Skræl guleroden og skær den ud i små tern. Skær squashen ud i små tern. Når løg og kerner har kogt 25 minutter tilsættes gulerødder og squash og koger med de sidste 5 minutter.

Rør hytteosten med sennep, timian, salt og peber. Vend de kogte kerner og grønsager med hytteost og fordel blandingen i rødkålsbladene. Den varme grønsags- og kerneblanding får et godt modspil i knaset fra den friske rødkål. Server salat til og eventuelt brød.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar