(2 personer)
600 g blandede rodfrugter (jeg brugte kartofler, pastinakker
og gulerødder)
olivenolie
salt, peber
½ rødløg
3 stilke forårsløg (du kan også bruge et helt rødløg, men de
forårsløg skulle altså bruges)
1 fed hvidløg
½ dåseflåede hakkede tomater
oregano (frisk eller tørret)
50 g god chorizo
1 spsk tomatpuré
1 dl bouillon
75 g grønkål (som altså i mit tilfælde var rød grønkål)
1-2 dl fløde
Først skal rodfrugterne bages i ovnen. Skræl rodfrugterne
(eller brug dem med skræl, hvis skrællen er pæn). Skær dem i grove tern
(kartoffelternene må godt være lidt mindre) og vend derefter rodfrugtternene i
olie, salt og peber. Læg dem på en bageplade på bagepapir og bag dem ved 180
grader i 45 minutter.
Imens laves tomatsovsen. Hak rødløg og forårsløg fint. Svits
dem i lidt olie i en gryde til de bliver bløde og begynder at tage farve.
Tilsæt 1 dl bouillon, dåsetomater, finthakket hvidløg, tomatpuré og oregano.
Skær chorizoen i små tern og vend dem i sovsen. Lad tomatsovsen står og simre, mens rodfrugterne er i ovnen.
Tilsæt eventuelt lidt ekstra væde undervejs, hvis sovsen bliver for tyk.
Hak grønkålen, men ikke alt for fint. Fem minutter før
rodfrugterne er færdige, vendes kålen i tomatsovsen, så den kan simre med. Når
rodfrugterne er færdigbagt vendes de også i tomatsovsen. Varm det hele igennem
og server - gerne med en klatr cremefraiche eller lign. på toppen. Eller med revet
ost eller parmesan, hvis du foretrækker det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar