(4 personer eller 2 personer to dage)
Krummedej:
75 g smør eller margarine
100 g fuldkornshvedemel
75 g revet ost
30 g hakkede blandede nødder
1 spsk sesamfrø
Fyld:
500 g blandede rodfrugter – porre kan også bruges
1 løg
olie
20 g fuldkornshvedemel
1 ds hakkede tomater
2 dl grønsagsbouillon
1 dl mælk
2 spsk hakket persille
salt og peber
paprika – gerne røget
en anelse cayennepeber
basilikum
Bland smørret i melet så det smuldrer, og tilsæt ost, nødder og sesamfrø. Riv grønsagerne (denne gang brugte jeg en rest selleri, nogle kartofler og en gulerod samt en porre, som blev snittet fint). Varm olien i en gryde og svits løget, indtil det er klart. Tilsæt grønsagerne og svits dem over svag varme i 10. min., rør af og til. Bland melet i og derefter de øvrige ingredienser. Lad det koge op. Skru ned for varmen og lad grønsagerne simre i 15 minutter, indtil de er møre. Læg dem i et smurt ildfast fad. Læg krummedejen over grønsagerne og bag retten ved 190 grader i 30 minutter, til den er gylden.
En mættende ret, så en let salat med grønsager som icebergsalat, tomat, agurk og peber passer fint til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar