Anmeldelse af Emma Hamberg: Brunstkalenderen.
Bogen er udkommet på forlaget Aron. Du kan læse mere om bogen her
En herlig historie om tre svenske søstre, der voksede op i tresserne og halvfjerdserne på en stor gård med masser af køer og masser af hårdt arbejde. Marie, den ældste kunne ikke komme væk hurtigt nok. Hun har altid været den vildeste af pigerne og er som 42-årig endt som barchef, hvor hun langer mælkedrinks over disken til mere eller mindre skumle rockertyper. Hun har ingen mand eller børn, kun en rottweiler, der lyder navnet Otto, og en masse korte forhold bag sig. Den mellemste søster, Åsa på 37 år, er den mest nørdede af de tre søstre. Hun er en ørn til IT og har tjent rigtig mange gode penge på sit arbejde. Hun er gift med Adam, som hun elsker og hendes store ønske er at få et barn. Et ønske som indtil videre ikke ser ud til nogensinde at blive opfyldt og som efterhånden er det eneste, Åsa kan tænke på. Børn har den yngste søster Lena på 34 år til gengæld hele fire af. Og hund og kat og kaniner og et hus altid fyldt med vasketøj, madlavning, oprydning og en mand, der næsten aldrig er hjemme, fordi han rigeligt at se til på sin benzintank og sit værksted.
Søstrenes elskede far dør og det kommer til at få stor betydning for de tre kvinders fremtidige liv.
Den måde kvindernes problemer bliver løst på og måske ikke helt troværdige og realistiske. Men en gang imellem skal man også tro på, at gode ting sker og at folk får løst deres problemer på en god måde. Jeg kunne rigtig godt lide de tre søstre og bogen var også ret morsom, så alt i alt var det en rigtig god og hyggelig læseoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar