søndag den 10. april 2011

Græsk kartoffelfad og græske koteletter

I dag får I opskriften på en mine største favoritter, når det kommer til kartoffelfade i ovnen. Kartoffelfadet er græsk inspireret og jeg har lavet det mange gange, både til os selv og til gæster. Opskriften har jeg klippet ud af et ugeblad for længe siden. For at blive i det græske tema lavede jeg nogle græsk inspirerede koteletter til og de blev også gode. Ideen til dem fik jeg her

Græsk kartoffelfad
(4 personer)
700 g kartofler, gerne nye
frisk eller tørret rosmarin
100 g oliven – sorte eller grønne
250 g cherrytomater
2 tsk st. koriander
100-150 g fetaost
1 bdt. forårsløg
4 spsk olivenolie
1 spsk sesamfrø
Vask kartoflerne godt. Skær dem i 1 cm tykke skiver. Kog dem møre med salt og rosmarin i 10 minutter. Hæld vandet fra og fjern rosmarinen. Kom kartoflerne i et ovnfast fad sammen med grofthakkede oliven, halve tomater og snittede forårsløg. Bland det hele med smuldret fetaost og koriander. Vend derefter godt med olivenolie, salt og peber. Blandingen må ikke virke for tør. Bag kartoflerne i ovnen ved 220 grader i 10-15 minutter.

Græske koteletter
(4 personer)
4 nakkekoteletter
salt, peber
2 spsk olivenolie
3 spsk hvedemel
1 dl hakket persille
1 tsk tørret oregano
2 dl bouillon
100 g feta
Hvedemel, salt, peber og oregano blandes på en tallerken. Koteletterne vendes i melblandingen. Steges i olivenolie på en pande, ca. 1 minut på hver side, ved høj varme. Koteletterne lægges i et ildfast fad. Panden koges af med bouillonen. Bouillonen hældes over koteletterne. Fetaosten smuldres på koteletterne, drys med oregano og hakket persille og dryp lidt olivenolie over. Retten sættes i ovnen i ca. 15 minutter ved 225 grader, midterste rille.

Serveres med dagens salat, som overhovedet ikke var græsk inspireret. Den blev lavet af feldsalat, gourmetbønner, rød peberfrugt og agurk.

1 kommentar:

  1. Sjov ide med feta-osten over kartoflerne. Den vil jeg tage til mig. Er inden for den sidste tid, blevet helt vild med feta.. Hvorfor har jeg ingen ide om. Men tak for ideen..
    :-)

    SvarSlet