Anmeldelse af Maria Ernestam: Kleopatras kam
Bogen er udkommet på forlaget Peoples Press. Du kan se mere her
Jeg havde tidligere læst Maria Ernestams roman ”Hundens ører”, som jeg var ret begejstret for så en ny bog af samme forfatter, blev jeg jo nødt til at kaste mig over. Og jeg må sige med det samme, at den nye roman efter min mening langt fra var lige så god som ”Hundens ører”.
Når det er sagt, så er det stadig en spændende bog at læse. Forfatteren forstår virkelig at snøre læseren. Lige som man tror, at nu har man fattet sammenhængen, så viser det sig at hænge sammen på en helt anden måde. Der var op til flere overraskelser undervejs, som jeg ikke havde set komme.
Bogen handler om tre gode gamle venner – Anna, Mari og Frederik – der beslutter at starte et firma sammen. Da de tilsammen har en masse forskellige kompetencer, beslutter de sig for et forretningskoncept, der går ud på at løse alle mulige forskellige problemer for folk. Det kan dreje sig om hjælp til selvangivelsen, hjælp til indretning af spisestuen, hjælp til tilberedning af mad til en større fest osv. Undervejs viser det sig, at de tre venner slet ikke kender hinanden så godt, som de tror. Og da de en dag for besøg af en ældre forsagt kvinde med et usædvanligt problem, som hun gerne betaler rundhåndet for at få løst, sætter det gang i begivenheder, der ændrer livet for dem alle tre.
Kender ikke forfatteren, men det lyder som om jeg skal kigge nærmere på hende :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Anne
SvarSletJeg vidste slet ikke, at der var kommet en ny bog fra Maria Ernestam. Jeg var helt vild med Hundens ører. Det var lige præcis alle overraskelserne, som var helt vildt fede. Ærgerligt, at den nye ikke lever helt op til første bog. Men jeg vil da helt klart læse den alligevel.
Tak for anmeldelsen.
Hilsner Hanne
Hej Birte,
SvarSletBegge bøger er gode, men som sagt kunne jeg bedst lide "Hundens ører", som handler om en ualmindelig ubehagelig mor og hendes datter.
Hej Hanne,
Sjovt du også var vild med "Hundens ører". Den hører til blandt de bedste bøger, jeg fik læst sidste år.