mandag den 27. august 2012

De 3 - i uge 34

I fredags rejste Datteren til Flagstaff, Arizona, USA som første punkt på sin Store Rejse ud i verden. Så nu sidder jeg alene tilbage og skal vænne mig til den tilstand, som vil vare de næste 6-7 måneder. Udover at jeg selvfølgelig vil savne hende, vil det også få betydning for min madlavning, da jeg nu får mulighed for at lave nogle af de ting, hun ikke bryder sig så meget om. Mad med fisk, f.eks. Og det vil afspejle sig på bloggen. Men i første omgang har jeg stadig en bunke indlæg liggende fra tiden inden hun rejste, som dem får I først.

Nu til De 3 i uge 34

 Hyggeaften med Datteren
- inden hendes afrejse. Den stod på købepizza og film, sådan som hun havde ønsket det.

 Lækker salat i Torvehallerne
Efter at Datteren var kommet godt ombord på flyet i Kastrup, besøgte jeg Torvehallerne og fik bl.a. denne meget lækre skål salat med tre forskellige slags salatblandinger og to slags topping - mums.

Fødselsdags-brunch
Der blev også tid til samvær med veninderne i Københavns-området inklusiv en dejlig fødselsdags-brunch.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar