tirsdag den 28. august 2012

Salat med sorte ris, blomkål, rød peber og mandler


En salat behøver ikke at være grøn…

…denne blomkålssalat, som jeg har fundet hos Alt for Damerne, er meget smuk i hvidt, rødt og sort. Når man spiser salat hver dag, som jeg stort set gør, så er det rart med afveksling – også farvemæssigt. Det er altid dejligt, når man kan blive inspireret til noget andet end den sædvanlige salat med icebergsalat, agurk, tomat og peberfrugt.


Salat med sorte ris, blomkål, rød peber og mandler – min version
sorte ris – kogt og afkølet
rød peberfrugt, skåret i tern
blomkål, fintsnittet
mandler
salt
Som man kan se, har jeg valgt ikke at angive mængden af de forskellige ingredienser. Man kan bare blande ingredienserne efter hvor stor portion man ønsker at lave, efter smag og efter hvad man nu har på lager. Grønsagerne blandes med ris. Derefter laves en dressing af sennep, balsamico og olivenolie. Man starter med at røre sennep og balsamico sammen og tilføjer derefter olien. Smages til med salt. Dressingen hældes over grønsagerne og så skal salaten helst trække lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar