lørdag den 2. marts 2013

Wokret med nudler, grønsager og svinefilet


Grønsagsskuffen trængte til lidt oprydning…

…og det kom der en wokret med grønsager, nudler og svinefilet ud af. Wokmad er endnu en af de retter, man kan variere i det uendelige efter hvad man nu lige har på lager.


Wokret med nudler, grønsager og svinefilet
(2 personer)
olie
200 g svinefilet i tynde skiver
tørret chili
1 lille løg – finthakket
frisk ingefær, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
2 stilke bladselleri snittet fint
150 g gulerødder, skrællet og skåret i skiver
1 lille dåse kokosmælk
karry
75 g frisk spinat, grofthakket
100 g tørrede nudler
salt, peber
Nudlerne koges efter anvisningen på pakken. Olien varmes i wokken og svinefileten svitses heri ca. 10 minutter. Derefter tages svinefileten op. Lidt mere olie varmes og heri svitses chili, løg og ingefær et minut. Bladselleri og gulerødder tilføjes og svitses et par minutter, så tilsættes kokosmælk, karry og hvidløg samt kødet. Lad det hele småsimre i fem minutter. Til sidst tilsættes spinat og nudler og der steges videre indtil spinaten er faldet sammen. Smages til med salt, peber og måske ekstra karry. Klar til servering.

Nyt fra Anne på Sjette:
Det har været en travl uge med bla. fire møder på ugens tre første dage, alle arbejdsrelaterede. Og i går var Datteren og jeg til min fars fødselsdag og i dag havde jeg så lørdagsvagt på biblioteket. Så kan man godt gå hen og trænge til lidt weekend uden alt for meget, man skal.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar