At bruge tun til wok, havde jeg ikke tænkt på, indtil jeg læste om det er sted (jeg kan ikke huske hvor). Og så måtte det jo prøves. Dejlig hurtig og sund hverdagsmad med masser af grønt og fisk. Lige noget for mig.
Wok med tun, ærter og spinat
(1 person)
125 g tunsteak
olivenolie
hvidløg
ingefær
2 forårsløg
50 g edamamebønner
100 g slikærter
50 g spinat
25 g cashewnødder
½ dl grønsagsbouillon
Skær tunen i små tern. Rør olivenolie med hvidløg og ingefær
til en marinade. Vend tunstykkerne i og lad det stå, mens du ordner
grønsagerne. Forårsløgene skæres i mindre stykker, edamamebønner og slikærter
kommes i kogende vand og koger et par minutter. Spinaten hakkes groft. Varm
lidt olie i din wok, tilsæt tun med marinade og steg det et par minutter.
Tilsæt løgene og svits et par minutter og tilsæt så resten af grønsagerne
sammen med bouillon. Når det er varmet igennem vendes cashewnødderne i. Serveres
i en dyb tallerken eller skål med et drys frisk koriander.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar