Foliepakker med kartofler, blåskimmelost og grønne asparges
(2 personer)
300 kartofler (nye er selvfølgelig bedst, men gamle der skal bruges nu er også ok)
150 g grønne asparges
1 fed hvidløg
75 g blå ost (Jeg brugte Danablu)
salt, peber
Skrab eller skrub kartoflerne, hvis de er nye. Skræl dem, hvis de er gamle. Kog dem ca. 10 minutter. Skær dem i mundrette stykker. Skyl aspargesene, skær det nederste stykke fra og del dem i to-tre stykker. Snit hvidløgsfeddet i tynde skiver. Gør to stykker dobbelt alufolie klar. Fordel kartofler, asparges, hvidløg og smuldret ost på folien og drys med salt og peber. Luk foliepakkerne grundigt. Grill pakkerne øverst i ovnen ca. 10 minutter - til osten smelter og aspargesene er møre. Jeg spiste lidt svinefilet og dagens salat til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar