tirsdag den 16. august 2016

Let sommermad: Kålwraps med hummus

Så blev det sørme sommervejr, dejligt at se solen og mærke lidt varme igen.

Dagens ret kan bruges som frokostret, som tilbehør eller som hovedmåltid med brød og/eller en god salat til. Og så er det nok mest en opskrift for hummus-elskere. Og sådan en er jeg. Både når det gælder den almindelig hummus lavet på kikærter eller de mange variationer man kan lave med forskellige grønsager. Opskriften fandt jeg hos Politiken.





Kålwraps med hummus, avocado, mandler og peberfrugt
(4 stk)
4 store blade af spidskål (savojkål kan også bruges)
Hummus:
1 dåse kikærter eller kogte kikærter (jeg brugte sorte kikærter)
5 spsk olivenolie
5 spsk vand
1 fed hvidløg
2 spsk tahin
saft fra en halv citron
stødt spidskommen
salt
Fyld:
1 moden avocado i skiver
en håndfuld spirer
1 peberfrugt i tynde strimler
4 spsk grofthakkede mandler

Skyl kålbladene og lad dem tørre. Lav så hummusen ved at blende alle ingredienserne sammen til en lækker blød masse. Fordel hummusen på det fire kålblade og kom resten af fyldet på. Nogle foretrækker at rulle kålbladene sammen, men jeg kan nu godt lide at spise dem som en åben wrap, hvor man kan se fyldet. 

Andre opskrifter med hummus:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar