Det er sæson for squash - det er det faktisk fra juli til oktober. Mange haveejere som har squash i haven får hurtigt rigtig mange squash. Og så er det godt med nogle lækre squashopskrifter. Her er en god en, hvor squashen er blandet med kartofler og pølser
i en dejlig ovnret.
Ovnfad med pølser, kartofler og squash
(2 personer)
2 pølser – som du synes er gode
300 g kartofler
olivenolie
salt, peber
1 rødløg
1 mellemstor squash eller to mindre
rosmarin
50 g salatost eller fetaost
Rens kartoflerne, skrub og/eller skrab dem hvis de er nye,
skræl dem hvis de er gamle. Skær dem ud i små både. Vend dem med olie, salt og
peber og læg dem i ovnfast fad. Sæt ovnen på 200 grader og bag dem i ca. 45
minutter til de er møre. Skræl rødløget, skær det i både og del dem evt. i
mindre stykker. Skær pølserne i skiver. Når kartoflerne har været i ovnen 15
minutter, tages fadet ud og kartoffelbådene vendes med rødløg og pølseskiver
samt frisk eller tørret rosmarin. Fadet sættes i ovnen igen. Squashen skæres i
mindre stykker og tilføjes til kartoffelfadet det sidste kvarter. Ved
serveringen drysse salatosten over. Dagens salat serveres til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar