Måske er du ikke så vild med kogt blomkål (hvem er egentlig
det?). Måske har du spist dig igennem en masse blomkålssalat og mangler nye
måder at bruge blomkål på. I denne opskrift, som jeg har fundet hos Marie Melchior bliver blomkålen ristet på panden i lidt olie. Og det er en rigtig god måde at
få blomkål på.
Blomkål med bagte løg og blå ost
(2 personer)
2-3 løg
½ blomkålshoved
olivenolie
en lille håndfuld usaltede peanuts eller nødder
1 avocado
75-100 g
blå ost
Dressing:
1 dl cremefraiche
1 stor tsk dijonsennep
saften af en halv citron
1 bdt persille, finthakket
Først skal løgene bages. Tænd ovnen på 200 grader og sæt
løgene i ovnen uden at fjerne skallen. Bag løgene i 35-40 minutter. Skyl
blomkålshovedet og del det i mindre buketter. Varm lidt olie på panden og steg
blomkål og hasselnødder på panden i 10-12 minutter. Det giver blomkålen smag,
samtidig med at den stadig er sprød. Ryst godt ind imellem. Rør alle dele til
dressingen sammen. Ved serveringen anrettes blomkål og nødder på en tallerken,
avocadoen og osten skæres i skiver og anrettes ved siden af. De bagte løg
flækkes og serveres til sammen med ristet rugbrød. Dejlig let og lækker ret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar