I min kasse fra Aarstideren dukker der med jævne mellemrum et bundt lange mørke blågrønne, næste sorte blade op. Det er en palmekål, som - meget passende - også kaldes sortkål. På engelsk kaldes den Tuscan Kale og det er da også en grønsag, som er meget populær i Toscana. Her har jeg brugt palmekålen i en pastaret med champignon.
Pasta med palmekål, champignon og tomat
(2 personer)
100 g pasta (jeg brugte pasta lavet af røde linser, men alle
slags pasta kan bruges)
1 løg
olivenolie
1 fed hvidløg
125 g champignon
100 g palmekål - har du ikke palmekål, kan du bruge spinat
30 g soltørrede tomater
Kog pastaen efter anvisningen på pakken. Skyl palmekålen
godt, lad den dryppe af og tør bladene. Skær den nederste og groveste del af stilkene fra.
Skær resten i smalle strimler. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Hak
løget groft og svits det i olien, til løgene bliver bløde og klare. Tilsæt
finthakket hvidløg og de skivede champignon og svits til champignonerne er
blevet brune. Tilsæt kålstrimlerne, læg låg over panden og lad det svitse 5-10
minutter. Hak de soltørrede tomater og tilsæt dem til grønsagerne. Smag til med
salt, peber og basilikum. Vend grønsagsblandingen med pasta og server med et
drys revet parmesanost og med dagens salat til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar