Vamillekranse

I weekenden var jeg på besøg hos mine forældre på Sjælland. Min mor skulle lave vanillekranse til det årlige julemarked og jeg gav en hånd med. Hun havde lavet dejen i forvejen efter en gammel opskrift fra et ugeblad. Så jeg hjalp mest med at dreje på håndtaget på den gamle kødhakker, hvor dejen blev presset igennem og kom ud i fine lange rillede pølser. Derefter blev pølserne skåret i mindre stykker og formet til kranse. Jeg er ikke en hund efter småkager, men sådan en rigtig god hjemmebagt vanillekrans med rigtig vanille i smager nu godt.

Vanillekranse
Opskriften sagde intet om antal, men den portion dej vi brugte var fire gange så stor som nedenstående og det blev til 4½ plade tæt besat med vanillekranse.
250 g mel
125 g sukker
75 g skoldede, smuttede, finthakkede mandler
vanillekorn fra en stang vanille
175 g smør
1 æggeblomme

Bland mel, sukker, finthakkede mandler og vanillekorn. Kom smørret i og gnid det godt sammen. Tilsæt æggeblommen og ælt dejen let sammen. Lad den hvile ca. 1 time. Kør dejen gennem kødhakkeren med en skive med et stjerneformet hul og lav lange stænger. Stængerne skæres i ensartede stykker som formes til små kranse. De anbringes på en bageplade og bages ca. 10 minutter i en varm ovn.

Squash-champignonsuppe

Den Glade Murer og jeg havde været på en dejlig vandretur i gråt, blæsende efterårsvejr. Efter sådan en tur ville en gang varm, fyldig suppe være rigtig godt og gerne en, man kunne lave ret hurtigt. Valget faldt på en Squash-champignonsuppe, en opskrift jeg havde klippet ud fra et ugeblad for mange år siden. Lidt ændringer kom til undervejs i form af krydderier og cabanossi-pølser, men ellers fulgte jeg opskriften.

Squash-champignonsuppe
(3 personer)
1 squash
250 g champignon
3 løg
200 g frossen spinat
1 pakke cabanossi-pølser (man kan også bruge chorizopølse)
1 spsk olie
2 tsk Herbes de Provence
Chili

Løgene pilles og hakkes groft. Squashen skæres i skiver. Champignonerne renses og skæres ligeledes i skiver. Olien varmes i en gryde og løgene steges klare heri. Squash og champignoner tilsættes og snurrer med i 5 minutter. Derefter tilsættes 1 l bouillon og når suppen har kogt fem minutter tilsættes frossen spinat og suppen koger yderligere 5 minutter. Suppen smages til med salt, peber, Herbes de Provence og chili. Til sidst tilsættes cabanossi-pølserne skåret ud i små skiver og når de er varmet igennem er suppen klar til servering. Brød serveres til.

Appelsinmarineret kalkun med grønsager i ovn

Denne opskrift fik jeg afprøvet sidste lørdag, da Datteren og jeg havde besøg af Den Glade Murer og min lillebror. Gæsterne var begejstrede og jeg synes også selv den blev rigtig god. Appelsin sammen med rodfrugter og kalkun er en rigtig god blanding. Appelsinsmagen giver lidt friskhed til de mere bastante rodfrugter og kalkunen blev ikke tør, som jeg havde frygtet. Opskriften er fra magasinet Mad! nr. 8 2010

Appelsinmarineret kalkunbryst med kartofler og fennikel i fad
(4 personer)
1 kalkunbryst (800 g)
olie, salt, peber
500 g kartofler
3 gulerødder
1 fennikel
2 løg
1 usprøjtet appelsin
1 spsk flydende honning

Tænd ovnen på 200 grader. Kalkunbrystet brunes på alle sider i lidt olie på panden, krydres med salt og peber. Derefter ordnes grønsagerne: Kartoflerne skrubbes godt og skæres i halve eller både. Gulerødderne skrælles og skæres i strimler. Fenniklen renses og skæres i tynde skiver. Løgene pilles og skæres i både. Kartofler og grønsager fordeles i bunden af et ildfast fad. Jeg tilføjede yderligere 1 spsk rapsolie med appelsin og lime, som jeg vendte grønsagerne med. Kalkunbrystet lægges ovenpå. Lav en appelsinmarinade – saften presses og røres med 1 spsk olivenolie og honning - og hæld den ud over kødet. Appelsinskallen rives og drysses ud over kød og grønsager i fadet. Krydr med salt og peber.
Ifølge opskriften skal fadet være i ovnen ca. 50 minutter. Det afhænger selvfølgelig af størrelsen på kalkunbrystet, som jo skal være gennemstegt, men det er også vigtig at kartoflerne er møre. Og i min ovn tager det altid længere tid at få ovnbagte kartofler færdige, end der står i opskrifterne. Så man må prøve sig frem til både kød og kartofler er møre.

Som tilbehør spiste vi brød og dertil nedenstående salat. Jeg havde fået gourmetbønner med i kassen fra Aarstiderne og dem ville jeg gerne bruge i en salat og det blev til nedenstående tomatbønnesalat.

Tomatbønnesalat:
Et bundt gourmetbønner renses, skæres i mindre bidder og dampes 2-3 minutter i lidt kogende vand tilsat olie og salt. Når bønnerne er kølet af blandes de med tomater skåret i både, lidt finthakket rødløg og hakket persille. En dressing lavet af balsamicoeddike, olie, sennep, salt og peber blandes og hældes over. Til sidst tilsættes en gang fetatern.

Det blev en dejlig salat der smagte godt og gav et farvemodspil til kalkunen og grønsagerne.

Granslev Ådal - endnu en gang

Med fare for at nogen synes, at jeg gentager mig selv for meget, må jeg endnu en gang fortæller om et par ture, som Den Glade Murer og jeg har gået ved Granslev Ådal. Og det er vel at mærke nye ruter igen. I dette område er der bare mulighed for så mange og så forskellige ture, at det er helt utroligt. Der er mange smukke steder i Danmark, steder som rigtig mange mennesker kender eller har hørt om. Her i Midtjylland kan f.eks. nævnes Rebild Bakker og Mols Bjerge. Men hvem har hørt om Granslev Ådal – bortset fra de lokale? Granslev Ådal ligger ikke ret langt fra Hammel og Hammel ligger ikke så langt fra Århus, så bor man her og trænger til ny inspiration til sine gåture, så kan jeg kun sige: Prøv Granslev Ådal!

Vores to nye strækninger startede begge ved Granslev by, en hyggelig lille by der ligger rigtig smukt placeret mellem skove og bakker. På den første tur gik vi nordpå mod Bidstrup og Laurbjerg. En del af strækningen havde vi gået før, men meget var nyt. Fra Laurbjerg gik vi tilbage igen via den gamle banesti til Thorsø. Turen var på ca. 8 km.

Et kig ud over en mose



Granslev

 Efterårsfarver med knald på

Her løber Granslev Å ud i Lilleåen

Den anden tur gik sydpå mod Skjød, men inden vi nåede frem til byen, drejede vi ned mod ådalen og krydsede åen. Og så gik det tilbage mod Granslev igen på den modsatte side af ådalen. Det blev en tur på ca. 9 km. Vi havde ikke fået et kort med, så vi var lidt i tvivl om vejen og måtte spørge os frem hos nogle af de lokale. Det lykkedes os at finde den rigtige vej og det viste sig at være endnu en pragtfuld tur med mange flotte udkig over bakkerne ned mod ådalen.

 Et (lidt sløret) kig ud over bakkerne

 Her krydses åen

Udsigt fra vores madpakke-sted

Bagte kartofler med krydderdip

Jeg havde set en opskrift med bagte kartofler i Spis Bedre nr. 10 2009, som jeg havde lyst til at prøve. Og sørme ikke, om jeg var så heldig, at kassen fra Aarstiderne sidste gang indeholdt fire bagekartofler! Ifølge opskriften skulle man bruge en kartoffel til hver, men Datteren og jeg spiste 1½ hver. En er næsten for lidt, når det gælder som aftensmad. Det kommer selvfølgelig også lidt an på størrelsen.

Bagt kartoffel med krydderdip
(2 personer)
3 bagekartofler
75 g tørret skinke
1 forårsløg
½ æble
½ rød peberfrugt
1 dl cremefraiche
1 dl fromage frais
1 stor spsk hakket persille
1 spsk revet peberrod
1 spsk chilisovs
salt

Sæt ovnen på 225 grader. Skyl og skrub kartoflerne. Stik nogle huller i hver kartoffel med en gaffel. Læg kartoflerne på ovnristen og tilbered dem ca. en time. Skør skinken i strimler og rist den i lidt olie på panden. Rens forårsløget og skær i skiver. Skær peberfrugt og æble i små tern. Bland cremefraiche og fromage frais. Man kan sagtens nøjes med at bruge den ene slags, men nu havde jeg lige nogle rester, der skulle bruges, så jeg blandede. Tilsæt persille, peberrod og chilisovs. Bland alle ingredienserne undtagen skinken. Skær kartoflen op, kom skinke og derefter dip i og server.

Som tilbehør spiste vi en salat blandet at kogt perlebyg, æbler og broccoli. Dressingen blev blandet af olie, æbleeddike, sennep og honning.



Boganmeldelse: Hundrede år

Anmeldelse af Herbjørg Wassmo: Hundrede år

Herbjørg Wassmo er født i 1942. 100 år tidligere, altså i 1842, blev hendes oldemor Sara Susanne født. Denne roman handler især om Sara Susanne og om hendes datter Elida, som jo så er Herbjørgs mormor. Desuden hører man også lidt om moren Hjørdis og om Herbjørg selv.

Kan man lide at læse om kvindeliv i gamle dage, er det en oplagt bog. Det foregår i Norge, nordpå og langt ude. Familien var ikke en fattig familie, f.eks. ejede Sara Susannes mand, Johannes, et handels- og gæstgiversted med masser af folk og ind imellem god indtjening. Men livet var hårdt og kvinderne var seje, selv efter 10-12 fødsler. Noget som er svært at forestille sig i dag, især for en som mig, der kun har fået et barn. Og selvom mange af børnene døde, var der også mange der overlevede.

Noget andet der har ændret sig meget gennem tiden, er kvindernes afhængighed af deres mænd. Dengang var man heldig, hvis man fik en god mand. Og en god mand, var en der behandlede sin kone ordentlig, som ikke bankede hende, som kunne bestille noget og som ikke drak pengene op. At man så ikke nødvendigvis var særlig forelsket i ham betød mindre. Og så kunne det jo ske, at man mødte en som fik helt andre følelser frem. Som Sara Susanne der bliver glad for den malende præst, somr bruger hende som model for en figur på den altertavle, han er ved at male.

Det hændte også at kvinderne giftede sig af kærlighed og ikke nødvendigvis med den forældrene mente var den rette. Som mormoren Elida der vælger den svage Frederik, som ikke er mere svag end at han er medvirkende til, at de får 10 børn. Da Frederik bliver alvorligt syg og må på sygehus sydpå, vælger Elida at rejse med ham, og efterlader nogle af børnene i pleje, bl.a. Herbjørgs mor Hørdis. Det var svært at forstå for en lille pige.

Ind imellem formødrenes historier får man også et indblik i Herbjørgs egen barndom, hvor faderens misbrug af hende hang som en sort sky over hendes barndom.

Det var på mange måder et barsk liv, men ligesom det liv vi lever nu, var der op og nedture. Og det er spændende at læse om, synes jeg. Bogen springer lidt frem og tilbage mellem de forskellige personer, hvilket ind imellem kan være lidt forvirrende Men alt i alt er det en god og medrivende bog om hvordan det har været at være kvinde de seneste hundrede år..

Lun bulgursalat med kylling og peberfrugt

Dagens ret bygger på en opskrift på bulgursalat fra Spis Bedre nr. 10 2009. Men som det jo så ofte går, når jeg laver mad, så blev der ændret lidt på opskriften. Jeg synes at retten virkede en smule kedelig i sig selv og ville gerne tilføre den noget, som kunne gøre den lidt mere spændende. Så jeg ændrede lidt på marinaden og tilføjede fetaost og frisk hakket basilikum. Og det blev faktisk rigtig godt, også Datteren var begejstret.

Lun bulgursalat med kylling og peberfrugt
(2 personer)
250 g kylling
saft fra ½ citron
salt, peber
1 tsk chiliolie
1 tsk hvidløgsolie
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
100 g fetaost
hakket frisk basilikum
olivenolie
2 dl bulgur

Skær kyllingen i mindre stykker. Bland marinaden og vend kyllingestykkerne heri. Jo længere tid de lægger i marinaden jo bedre, men de blev også gode, selvom de i mit tilfælde kun fik ca. 15 minutter. Derefter steges kyllingestykkerne på panden i olie i ca. 10. minutter. Bulguren koges efter anvisningen på pakken. Peberfrugterne skæres i tern og svitses på en pande i lidt olie. Når bulguren er færdig tilsættes de øvrige ingredienser – kylling, peberfrugt, fetaost og frisk hakket basilikum. Rør rundt og server. Som tilbehør serverede jeg en salat af icebergsalat, ananas og agurk med lidt cremefraiche-dressing smagt til med ananassaft og salt. Nem og hurtig aftensmad.