2. At få gjort grundigt rent i den lejlighed, jeg er flyttet fra. Og den slags tager altså mere tid end man regner med.
Begge dele har været en passende beskæftigelse på de dage, hvor det har været vintervejr. Og heldigvis har der også været tid til at par gode gåture, når solen endelig kom frem og sneen forsvandt igen.
Men det der med maden, ja det er jo ikke blevet til så meget undervejs. Jeg har da fået mad hver dag, men ofte har det været noget nemt og hurtigt, ikke noget som er værd at dele på bloggen. Forhåbentlig bliver der snart overskud til den slags igen.
Men heldigvis har jeg enkelte opskrifter på lager og her får I en af dem. Bagt kartoffelmos med grønkål og hytteost lyder måske ikke
som det allermest spændende. Men det kan faktisk være en dejlig hverdagsret og
en god måde at få brugt en rest grønkål på. Når mosen bages i ovnen bliver
overfladen dejlig sprød. Spis den som hovedret med salat eller dampede
grønsager til. Eller brug den som tilbehør til kød.
Bagt kartoffelmostærte med grønkål og hytteost
(2 personer)
300 g kartofler
50 g frisk grønkål
½ løg
150 g hytteost
2 æg
1 dl rasp
Kartoflerne skrælles, skæres i tern og koges godt møre.
Vandet hældes fra og kartoflerne moses.
Hak løg og grønkål fint, brug eventuelt en minihakker.
Tilsæt grønkål og løg til kartoffelmosen.
Rør æg og hytteost i kartoffelmosen sammen med 1 dl rasp
samt salt og peber.
Smør et tærtefad og fordel kartoffelmosen heri. Bag
kartoffelmostærten ved 200 grader i 25 minutter.
Skal den være endnu mere lækker, kan du tilføje 50-100 g
revet ost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar