mandag den 3. januar 2011

Nytårsfortsætter

Jeg plejer normalt ikke at have nytårsfortsætter. Men omkring min madlavning har jeg alligevel gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil gøre bedre/blive bedre til i det nye år. Så nu får I dem, måske kan de være til inspiration for andre.


I 2011 vil jeg arbejde hen imod

- at bruge endnu flere grønsager i min madlavning.
Jeg ønsker ikke at være vegetar, da jeg godt kan lide kød. Men jeg vil gerne gøre grønsagerne til de vigtigste ingredienser i min madlavning og lade kødet være tilbehør.

- at blive endnu bedre til at bruge årstidens grønsager
Det er godt for både smagen, pengepungen og miljøet.

- at spise endnu mere sundt, dvs. mindre hvidt brød, mindre alm. pasta og ris, mindre sukker
Dog uden at blive fanatisk. Jeg synes, at der skal være plads til at nyde både kager, chokolade, boller med hvedemel og meget andet, når det bare er noget man gør en gang imellem. Jeg synes, at at det bliver så trist, når det betragtes som om ikke verdens undergang, så i hvert fald kroppens, hvis man en gang imellem tillader sig at nyde den slags.

- at blive endnu bedre til at spise langsomt og nyde min mad.
Jeg har en tendens til at spise for hurtigt, og det er kedeligt altid at være den, der er først færdig.

Og så håber jeg i øvrigt også fortsat at have tid og overskud til at blogge mere om mad, bøger og natur i 2011.

3 kommentarer:

  1. Glæder mig til at følge med i 2011 og se hvordan det går med forsætterne :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Jeg vil godt tilslutte mig dine forsæt - de kunne være skrevet af mig selv.Måske virker de hvis det er en andens man tilslutter sig, istedet for ens egne !
    God tirsdag
    :-)

    SvarSlet
  3. Birthe - at nogen følger med på sidelinien kan måske være medvirkende til at man gør sig ekstra umage.

    Det-lille-koekken - Det kan da godt være at vi skal prøve at bytte og se om det går bedre end når det bare er ens egne fortsætter man skal overholde :-)

    SvarSlet