Tortilla med grove grønsager (min version)
(2 personer)
1 tsk olie
150 g persillerødder
150 g gulerødder
150 g rødløg (jeg brugte en rest forårsløg)
½ tsk groft salt
3 æg
knap 1 dl mælk
1 spsk rugmel
50 g revet ost
basilikum
Varm olien i en pande. Steg persillerødder, gulerødder og løg ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. og derefter ca. 2. min ved jævn varme. Tilsæt salt. Jeg valgte at krydre med Kryddersalt fra Læsø i stedet for almindelig salt for at give lidt mere smag til retten. Pisk æg, mælk, mel, ost, salt og basilikum sammen. Hæld æggeblandingen over grønsagerne og vend forsigtigt rundt. Bag tortillaen ved svag varme og under låg i ca. 15 min.
Som tilbehør fik vi ristet rugbrød og en salat lavet af fintsnittet hvidkål, almindelig hovedsalat og tomater skåret i tern. Ideen med at blande de lette salattyper som hovedsalat, rucola, iceberg o.s.v. med grovere grønsager som forskellige former for kål, broccoli osv. er noget jeg vil gøre lidt mere i. Det giver fylde, fibre og mere bid til salaten. Dressingen var blandet af lidt olie, tahin og A38.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar